Hvorfor jeg ikke kan stemme på nogen – men gør det alligevel

Efter at jeg har skrevet min indlægs-serie om hvorfor jeg ikke kan stemme på de forskellige partier der stiller op til folketingsvalget 2011, står det klart for mig, at jeg ikke finder et parti som jeg kan gå 100% ind for. Den flittige læser af bloggen vil vide at jeg har skrevet om alle de partier, der stiller op. Men det kan ikke komme på tale IKKE at stemme. Jeg kan se at jeg i mine indlæg har svinget imellem at sige min mening om overordnet menneskesyn og detaljer i de enkelte emner, men jeg tror kriteriet må være mere generelt, hvis jeg skal kunne beslutte mig for et parti at stemme på.

Det er vigtigt for mig at stemme på nogen, som vil det godt for ALLE mennesker i Danmark. Vi skal alle have lov til at være her. Også indvandrere, dem der betaler topskat, dem der har en virksomhed, dem der går på arbejde, dem der tror på Gud og dem der ryger. Jeg bryder mig ikke om dæmonisering af grupper af befolkningen. Det skal være et parti som kan rumme mange forskellige slags borgere og forstå at der er mange aspekter på de forskellige emner.

Hele venstrefløjen taler simpelthen ikke til mig. De inddeler befolkningen i ‘venner’ og ‘fjender’. Jeg føler ikke at jeg hører til i kategorien ‘venner’ fordi jeg ejer min bolig, fordi jeg betaler topskat eller fordi jeg ikke har børn. Og det er ikke fordi jeg ikke vil bidrage til samfundet, jeg betaler skam al den skat jeg skal – også den som man selv frivilligt skal komme med. Jeg tilgiver aldrig Poul Nyrup for at ramme mig med Pinsepakken dengang min månedsløn var 14.400 kr. og jeg havde 1.600 kr. til mig selv hver måned – mit mest konkrete eksempel på at inddeling af borgerne i ‘venner’ og ‘fjender’ ikke holder.

Højrefløjen virker mere rummelig på mig, og jeg er også mere tryg ved økonomien i deres hænder. Men blandt de yderste partier, DF, Venstre og Liberal Alliance, tvivler jeg på hjertevarmen, og den betyder meget. Det efterlader mig med Radikale, Kristendemokraterne og Konservative.

De konservative føler jeg mig hjemme hos, men jeg synes ikke de taler så meget om de emner jeg synes er vigtige. Måske er det en falsk tryghed jeg føler ved det parti. Radikale virker noget mere moderne, og jeg føler også at de bedre forstår min livssituation. Hele debatten om multimedieskatten er et eksempel på, at jeg synes flere partier slet ikke forstår den hverdag på arbejdsmarkedet som jeg og andre vidensarbejdere har. På den anden side kan de Radikale også godt virke lidt bedrevidende på mig, og det kan jeg ikke lide. Kristendemokraterne har nogle gode værdier, men kan de stå distancen når det kommer hele spektret af folketingets emner? Og kan de overhovedet blive valgt?

Jeg har simpelthen ikke besluttet mig endnu. Men det må jeg jo hellere tage at gøre, for det er imorgen jeg skal sætte mig kryds. Måske jeg skulle kigge lidt mere på partiernes holdninger på Folketingets valg-sider.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *