Hvorfor jeg ikke kan stemme på Konservative

Sidste parti i min række af indlæg om de politiske partier, som stiller op til folketingsvalget 15. september 2011, er Konservative. Jeg har før stemt på Konservative. Mere end 1 gang. Indtil nu har Konservative i mit hovede repræsenteret nogle værdier som er vigtige for mig:

  • respekt for andre mennesker og andre synspunkter
  • at holde hvad man lover
  • omsorg for dem der ikke kan klare sig selv
  • en fast hånd når det gælder økonomi

I forbindelse med disse skriverier har jeg været inde på alle partiernes hjemmesider for at checke om mit eget indtryk af de enkelte partiers politik holder stik. Heldigvis kan jeg konstatere at jeg følger rimelig godt med, jeg fik bekræftet de fleste af mine antagelser. Men når det kommer til Konservative, er det ikke ovenstående der står øverst.

I en artikel på hjemmesiden, som har været bragt i Jyllands-Posten, beskriver Carina Christensen Det Konservative Menneske, og her er jeg kun delvist med. Erkendelsen af at være en gruppe af meget forskellige mennesker kan jeg fuldt ud identificere mig med, og omsorgen for de svage i samfundet føler jeg også stærkt for.

Men når det kommer til mantraet om Gud, Konge og Fædreland står jeg af.

Gud:

Jeg er ikke religiøs og føler ikke at nogen som helst gud skal spille en rolle i dansk politik. Jeg går ind for et ureligiøst samfund, hvor man ikke kan retfærdiggøre sin adfærd med henvisning til religion.

Konge:

Jeg kan godt lide det danske kongehus og mener at det betyder meget for Danmark og borgerne at have disse mennesker at samle sig om. Men nogen særlig politisk betydning har de jo ikke.

Fædreland:

Jeg synes det er vigtigt at vi føler at vi hører sammen i det danske samfund, og jeg synes også det er vigtigt at blive ved med at bruge det danske sprog. Men i disse globaliserede tider, hvor man er nødt til at kunne sit arbejde både på dansk og på engelsk, og hvor vi bevæger os på tværs af grænser både fysisk, elektronisk og kulturelt hele tiden, virker det lidt utidssvarende at bruge et ord som fædreland. Og jeg er ærlig talt helt ligeglad med om der ligger kroner eller euro i min pung.

Når man læser videre i Carina Christensens kronik fremgår det også at det ikke er det gammeldags udynamiske samfund de vil have – men de bruger stadig ordene. Og dette med at give samfundet videre til næste generation føler jeg ikke rigtig noget for. Når jeg ser på klimaforandringer og arbejdsmarkedet tænker jeg tit at verden ender på et tidspunkt, vi har sejret os ihjel.

Ligesådan føler jeg mig lidt fremmedgjort når Konservative snakker om tryghed og skattelettelser. Det var ganske vist mest under Lene Espersen at disse udmeldinger kom, men allerede dengang mente jeg bestemt ikke at det var tid til skattelettelser. Så længe kommunerne er så pressede at de ikke har råd til de mest basale ting, så synes jeg ikke det giver mening at begynde at give skattelettelser. Hvis staten har penge til overs kan de give dem til kommunerne. Og hvad angår tryghed, så synes jeg at der er rimelig trygt i Danmark – det behøver ikke at være en politisk mærkesag.

Som det måske fremgår af mine tidligere indlæg, så gør det mig vred når socialistiske partier forsøger at tage patent på medmenneskelighed og solidaritet. Jeg synes Lars Barfod havde helt ret, da han i en TV-debat for nylig gjorde opmærksom på, at det er solidarisk at fjerne efterlønnen, så der er råd til at hjælpe dem der virkelig er svage, i stedet for at betale folk der godt kan klare sig selv for at holde fri. Det er et mere nuanceret argument, og jeg synes det er den retning vi er nødt til at gå i.

Det gør mig ondt for de Konservative at det går dem så dårligt, for jeg synes ikke de fortjener sådan en medfart. Men det skal jo ikke være grund i sig selv til at jeg stemmer på dem. Jeg ved sørme ikke hvad jeg gør 15. september.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *