Hvorfor jeg ikke kan stemme på Kristendemokraterne

Jeg er ikke kristen. Jeg er ikke – og har aldrig været – medlem af folkekirken, jeg er ikke døbt, konfirmeret eller gift i kirke. Det vil derfor være grundlæggende spøjst at stemme på et parti som tager udgangspunkt i kristendom.

Partiet har dog nogle meget sympatiske synspunkter og en medmenneskelighed, som de andre partier godt kunne lære noget af. Når partiets kandidater debatter og partilederrunder fremdrager tallet for hvor mange mennesker der er ramt af stress jubler jeg – min mærkesag er jo netop stress. Til gengæld er partiet imod abort, hvilket jeg ikke kan sympatisere med.

Der er dog ikke så stor opbakning til det lille parti, og som jeg tolker meningsmålingerne nu, er der stor risiko for at de slet ikke bliver valgt ind. De jo også kun i Folketinget idag fordi en frafalden konservativ meldte sig ind i Kristendemokraterne. En lidt spøjs baggrund for at få en plads blandt de andre partiledere i TV- og radiodebatterne.

Min udmelding om stress burde faktisk betyde at jeg stemte på Kristendemokraterne, da de er det eneste parti som virker til at være opmærksomme på stress som et problem. Men den stemme risikerer at blive spildt, da det er usandsynligt at partiet bliver valgt ind. Så vil jeg hellere bruge min stemme et andet sted.

Lignende indlæg:

2 meninger om “Hvorfor jeg ikke kan stemme på Kristendemokraterne”

  1. Fedt at du blogger om de forskellige partier! Jeg føler mig blot nød til at knytte en kommentar til dit fremlæg om Kristendemokraterne.

    1. Vi er ikke et religiøst parti… Man skal altså ikke tro på hverken kristendom, islam eller jødedom, for at være KD tilhænger. Men ja, vi bygger vores politisk overbevisning på kristne værdier.
    2. Ja vi er faktisk det eneste parti der aktivt spørger: Hey! Hvad gør livet værd at leve? Flere penge på kontoen eller mere tid med familien?
    3. Vi kan godt lide børn… Vi taler det ufødte livs sag, og prøver at forstå os på det valg en mor står i, når hun vælger abort fra eller til. Det er jo ikke fordi vi ønsker at stræffe nogen. Man skal bare ikke gamble med liv. Vi prøver derfor at sørge for at der bliver en oblikatorisk rådgivning omkring abort valget. For det kan være forbundet med psykiske konsekvenser, for mødre senere i deres liv.
    4. Det er ikke spild stemme, at stemme efter sin overbevisning, og den symbolik der ligger i ens stemme skal heller ikke nedjursteres.

    Jeg håber du vil overveje at lad din stemme gå til KD alligevel, selvom du ikke er enige i alt, men igen, hvad er alternativet?
    Jeg stemmer KD, fordi det er gode værdier, og fordi de andre partier har udspillet deres troværdighed.

    vh. Christian

  2. Hej Christian.

    Tak for din kommentar. Jeg har nu skrevet om samtlige partier der stiller op til folketingsvalget med indledningen “Hvorfor jeg ikke kan stemme på…” og det er ikke for at være negativ, men primært for at illustrere hvor svært jeg har ved at vælge. Der er for og imod for alle partier set med mine øjne, og jeg VIL stemme så jeg bliver jo nødt til at beslutte mig.

    Ang. 1: Jeg har langt hen ad vejen ikke noget imod kristne værdier. Jeg tror bare ikke på gud, og føler mig ikke rigtig hjemme i den verden.
    Ang. 2: Det er helt klart den største styrke ved KD set med mine øjne at I vægter livskvalitet højt.
    Ang. 3: Jeg kan sagtens forstå jeres pointe omkring aborter, jeg synes også at liv, selv det udfødte, skal tages alvorligt. Men for den der HAR tænkt sig om og opført sig fornuftigt synes jeg abort skal være en mulighed uden skyldfølelse.
    Ang. 4: Når jeg siger jeg gerne vil stemme, så er det jo fordi jeg gerne vil være med til at bestemme hvem der skal styre landet. I den kontekst bliver man lidt i tvivl om man bliver repræsenteret ved en stemme på KD. Men jeg kan godt forstå din pointe med at stemme efter sin overbevisning og ikke tænke så meget på strategi og taktik.

    Igen tak fordi din kommentar, det er dejligt med en politiker som vil diskutere emnerne og ikke bare lukke munden på mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *