Hvorfor jeg ikke kan stemme på Dansk Folkeparti

Den er nem nok. Det kan man bare ikke. Man kan bare ikke stemme på Dansk Folkeparti – det er uacceptabelt.

Alene det at partiet er populistisk, og altså har en enkelt sag de har slået sig op på, gør at jeg ikke kan tage partiet med i betragtning som et parti der kan favne alle de aspekter i dansk politik. Når sagen så handler om udlændinge og tydeligvis er funderet i irrationelle, negative følelser fremfor fakta og forståelse, så er det helt umuligt for mig overhovedet at overveje at stemme på dette parti.

Det er ikke fordi jeg synes, at man slet ikke må tale om udlændinge og indvandrere som politisk emne. Der er da aspekter der er problematiske. Jeg bliver f.eks. forarget, når jeg taler med folk med indvandrerbaggrund og får en fornemmelse af at de kun er her i Danmark for at få sociale ydelser og ellers helst bare gerne ville være i deres hjemland. Jeg synes heller ikke at en dagplejemor skal have tildækket ansigt. Man kan jo også se at mange andre partier har taget emnet til sig, og vi er da kommet videre fra et samfund, hvor det var totalt tabu at være opmærksom på udnyttelse af et velmenende velfærdssystem.

Der er jo bare det ved det, at det naturligvis ikke er alle med indvandrerbaggrund som har dårlig moral. Ligesom der også er etniske danskere der gør sig store anstrengelser for at snyde samfundet for egen vindings skyld – men ikke alle. Jeg vil i hvert fald nødig beskyldes for sort arbejde eller skattesnyd.

Det er svært at undgå at skære alle over én kam når det kommer til politik. Men jeg synes det er så ødelæggende for retfærdighedssans og tillid, når man får sat folk i forkerte kategorier. Det er helt åbenlyst for mig, at det ikke skyldes etnicitet om man er en person som vil snyde samfundet, og derfor er Dansk Folkepartis fokus i mine øjne helt forkvaklet.

Jeg så engang Naser Khader blive spurgt hvad det bedste ved Dansk Folkeparti var, og han svarede “at de har en kæledyrs-ordfører”. Fint svar.

Lignende indlæg:


En kommentar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.