Nyt job 2011: hvad jeg opnår

Min beslutning om at takke ja til nyt arbejde skyldes selvfølgelig resultatet af min personlige cost-benefit-analyse. Jeg får simpelthen mere ud af at tage det nye job, end af at blive i det gamle. Uden ligefrem at afsløre indholdet af kontraktforhandlingerne, vil jeg gerne løfte sløret for nogle af de fordele jeg opnår ved at skifte job:

  • Nye opgaver og en frisk start
  • Mulighed for at bruge mig selv og egne evner mere optimalt
  • Enkel transport: kan cykle fra mit hjem til min arbejdsplads
  • Kan sove ca. 1 time længere om morgenen
  • Kortere transporttid
  • Fri hele juleaftensdag, nytårsaftensdag og alle dage mellem jul og nytår
  • Fri på dagen efter Kr. Himmelfart
  • Fri hele Grundlovsdag
  • Inspirerende omgivelser
  • Økologisk kantine og mad-med-hjem-ordning

Der viser sig sikkert flere fordele når jeg starter, men det er hvad jeg ved om det indtil nu.

Til gengæld får jeg også ‘Ingen højeste arbejdstid’ og jeg mister dermed muligheden for at flexe og afspadsere. Men de siger, at de for det meste har helt almindelige arbejdsdage, og der er også mulighed for fleksibilitet hvis man har brug for det, så det skal nok gå.

Den forkætrede lange transporttid stresser mig enormt, og det er også stressende for mig ikke at bruge mit intellekt optimalt. Derfor håber  jeg på at mit jobskifte giver mig en mindre stresset hverdag.

Lignende indlæg:

4 meninger om “Nyt job 2011: hvad jeg opnår”

  1. Hej,
    Jeg har lige købt en elcykel og skal til at cykle fra Virum til Tuborg Havn hver dag. Har du en god, ikke Lyngbyvej-rute? Du har måske flere forskellige afhængig af humøret eller vejret?

    På forhånd mange tak.

    Ulla

    1. Hej Ulla.
      Det lyder spændende med din el-cykeltur – det er jo næsten ligesom min 🙂
      Min rute går efter Lyngby ad Jægersborgvej, som går over i Smakkegårdsvej og Høghsmindevej. Ved Bernstorffsvej drejer jeg til højre og derefter til venstre ad Henningsens Allé. Tidligere kørte jeg lige over krydset ved Bernstorffsvej og ned ad Tranegårdsvej og til højre ad Gersonsvej, men forbi Øregård Gymnasium er cykelstien i ret dårlig stand og der kan være mange fodgængere på cykelstien om eftermiddagen. Uanset hvad ender man så i krydset Hellerupvej / Gersonsvej, hvor jeg jo så stopper ved Hellerup Station (idag), du skal jo så lige ned til Strandvejen og finde havnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *