Hvorfor jeg ikke kan stemme på SF

Så blev valget til Folketinget udskrevet, og vi har nu en knap 3 ugers valgkamp foran os med alt hvad det indbærer. Igen skal man forsøge at holde rede på fakta og værdier og hvem der mener hvad.

I juni skrev jeg en række indlæg om hvorfor jeg ikke kan stemme på 3 forskellige partier, og nu må det være på tide at fortsætte. Jeg kan godt afsløre at der kommer et blogindlæg om alle partier der stiller op til folketingsvalg i år.

Socialistisk Folkeparti står for skud denne gang. Et fuldblods socialistisk parti, som på deres hjemmeside lover at de ikke vil kaste med mudder i denne valgkamp, men føre en positiv kampagne. En god hensigt! Jeg fornemmer et åndeligt overskud hos nogen der regner med at vinde.

I det hele taget er det svært at sige noget negativt om SF’s program, for de vil en hel masse godt. Faktisk ville de vist helst give penge til alle de gode sager der findes i Danmark, og hvem vil ikke det? Under hver mærkesag nævner de hvordan det skal finansieres, og her finder SF åbenbart hver gang en hidtil ukendt indtægtskilde som ikke generer ret mange. Jeg kan ikke gennemskue om det holder, men umiddelbart virker det utroværdigt på mig.

SF går til valg sammen med Socialdemokraterne, og de to partier har lavet flere planer og udspil sammen. Retorikken minder også om hinanden, og jeg føler ligesom med Socialdemokraterne heller ikke at SF er på min side. De bruger også udtryk som ‘de allerrigeste’, ‘de velstillede’ og ‘de dårligst stillede’ og jeg føler at det dæmoniserer dele af befolkningen.

Jeg ser for mig at politikerne kategoriserer befolkningen på denne måde ved at se på statistik over indtægtsgrupper i befolkningen og tænke, at dem der ligger nederst er det synd for, og dem der ligger øverst må jo udnytte andre, siden de har får mange penge. Sådan nærmest pr. definition, uden at se på deres samlede økonomi, herunder leveomkostninger. Jeg har flere gange debatteret og udfordret denne tankegang, da jeg mener det er helt forkert at aflæse folks evne til at bidrage til samfundet ud fra deres indtægt – der er så store regionale forskelle i Danmark at indtægten alene slet ikke kan give et klart billede af folks formåen. Og selve tanken om lighed – at der ikke må være forskel på hvad vi hver især tjener – er jeg helt uenig i.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikkekan skyde SF’s planer ned med fakta, for jeg kan ikke overskue hvad der er sandt eller falsk, muligt eller ikke muligt. Men jeg har en grundholdning om at ‘Den Fede Fidus’ ikke findes – hverken på casino, i erhvervslivet eller i politik. Man kan ikke få det hele, og ingenting kommer gratis. Og jeg får en fornemmelse af at SF er for optimistiske mht. hvad der kan lade sig gøre.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *