Bilferie i Tyskland

I år havde min mand og jeg valgt, at noget af sommerferien skulle tilbringes som bilferie i Tyskland. Vi var afsted i 7 dage, hvoraf de 4 dage var køre-dage. Nu er vi kommet hjem, og jeg sidder med en række oplevelser og konklusioner vedr. bilferie.

Både min mand og jeg har som børn været på bilferie i Tyskland, så det var lidt af nostalgiske årsager at vi valgte denne ferieform i år. Mine minder om bilferie fra 1980’erne indebærer noget med at tælle og registrere tyske nummerplader og en masse underholdning på bagsædet. Af en eller anden grund kan jeg slet ikke huske noget om timelange bilkøer, hvor det står helt stille og ens medtrafikanter er nødt til at stå ud af bilerne og tisse direkte på motorvejen, fordi de ikke kan holde sig længere.

På alle 4 køredage oplevede vi kø som forsinkede os adskillige timer, nogle dage dog værre end andre. Jeg må indrømme at det var en udfordring for min tålmodighed. Især det med at stå helt stille og ikke kunne se hvad der sker var meget frustrerende, og hvis ikke jeg havde haft et par spil på min mobiltelefon tror jeg at jeg var blevet skør. Mage til spild af tusindvis af menneskers tid har jeg sjældent oplevet – det er så utrolig ueffektivt. Jeg ved godt at der er gode grunde til at køen opstår, men resultatet er godt nok meningsløst. Det i sig selv kan godt få mig til at afvise bilferie som en ferieform fremover.

Selve indholdet af ferien var fint. Vi havde en overnatning i Harzen på vej ned i Tyskland, hvor jeg havde lejlighed til at se det miljø hvor min mand boltrer sig hver Kr. Himmelfart med sine mountainbike-venner. Vores endelige destination var Assmannshausen ved Rhinen, tæt på den store turistby Rüdesheim hvor min svigerfamilie i mange år har været forbi på deres campingsvognturné i Europa. 2 af familierne havde da også valgt at lægge vejen forbi i år, så noget af ferien handlede om at hænge ud med min mands familie. Ellers fik vi besøgt forskellige byer i området, både store og små, og vi fik også set et skønt kloster og en borg med overdådige rosenbede. Ialt 3 hele dage havde vi i Rhin-området, hvor vi boede på et hyggeligt hotel med dansktalende ansatte.

Da turen gik hjemad, kørte vi på en søndag. Det var en fordel, fordi der ikke kører lastbiler på motorvejene om søndagen. Vi slap dog ikke helt for kø, og da vi nærmede os vores overnatningshotel udenfor Hamborg endte vi med at køre fra motorvejen og tage hovedveje det sidste stykke – et valg som vi blev glade for og er sikre på har sparet os for en del tid. Den sidste overnatning var på et moderne internationalt ‘Business Class’ hotel, en sjov oplevelse efter at have tilbragt ferien i klassiske turistområder. Her kunne man tale engelsk (jeg havde ellers udfordret migselv med at prøve mit skole-tysk af så godt jeg kunne, men jeg kom lidt til kort med mit ordforråd af og til, og så føles engelsk pludselig som et modersmål) og man kunne betale med kreditkort. Aftenmåltidet var en skøn tapasbuffet – noget vi heller ikke havde set i Rhinland eller Harzen.

De sidste par år er vores rejser primært gået til Spanien, henholdsvis Mallorca og Gran Canaria. Efter at have stiftet bekendtskab med Spanien som et komfortabelt rejseland er der en række ting der adskiller  sig ved at rejse i Tyskland:

  • Det med kreditkortene er nok det som undrer mig mest – at man ikke kan betale med kreditkort på alle restauranter og hoteller synes jeg er meget mærkeligt. Det føles helt old-nordisk at skulle bære rundt på så store kontantbeløb.De steder jeg har været i Spanien har jeg kunnet brug kreditkort på alle hoteller, butikker og restauranter. Her havde jeg troet at tyskerne var lige så velorganiserede.
  • En anden ting som falder i øjnene er de menukort man præsenteres for. Hvor spanierne har tilpasset menukortene til en vis grad til gæsternes smag, har tyskerne holdt fast i deres egen traditionelle mad: schnitzler og anden stegt mad. Det er dejligt med deres Pfifferlinge-menuer (kantareller), men efter et par dage længtes jeg sådan efter grøntsager, at jeg var dybt taknemmelig da svigermor inviterede på et hjemmelavet måltid i campingvognen med 3 slags grøntsager.
  • Til gengæld er det tydeligt at tyskerne har et andet forhold til deres husdyr. De holder tilsyneladende meget af deres hunde, og butikkernes udvalg af mad og udstyr til hundehold er imponerende. Svigerforældrene havde deres dejlige eurasier med, og her kunne vi se at tyskerne var meget interesserede i at komme til at hilse på hende og virkede meget kærlige. Det ser man slet ikke i Spanien, her lusker hundene bare rundt for sig selv og der virker slet ikke til at være den samme omsorg og interesse for dem.

Alt i alt sidder jeg tilbage med en brugt ferie med mange gode oplevelser, men også med visse irritationsmomenter. Efter at have haft mange flyrejser de sidste par år havde jeg lyst til noget andet, fordi jeg synes det er stressende at flyve: man skal møde op mange timer i forvejen og vente en hel masse, der er 1000 regler for pakning af bagage og håndbagage, og man sidder som sild i tønde i flyet. Når man rejser i sin egen bil eliminerer man mange af disse stressfaktorer, men man får så tilgengæld nogle andre, primært i form at bilkøer.

Hvordan ferieformen skal være fremover aner jeg ikke. Heldigvis har vi vores dejlige sommerhus, som ikke indebærer nogle af disse stressfaktorer eller frustrationer. Til gengæld har jeg altid en lyst til at se noget nyt, så mon ikke vi skal ud på noget ture også fremover? Der er stadig meget af Danmark jeg ikke har oplevet, f.eks. har jeg aldrig været på Bornholm. Måske en ferie i Danmark er et godt alternativ.

Lignende indlæg:

En tanke om “Bilferie i Tyskland”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.