Overvejelser om en fødselsdag

Om ca. et halvt år fylder jeg 40 år. Jeg har lyst til at markere det på en eller anden måde, og mine tanker flyver i alle mulige retninger.

I første omgang tænker jeg over hvem jeg gerne vil fejre det sammen med. Der er mine nærmeste: min mand, mine forældre, min veninde. Og så er der bekendte og familien iøvrigt. Min totale familie er spredt over både flere dele af Danmark, forskellige lande og sågar kontinenter, og det gør det lidt kompliceret at invitere dem alle. Når folk kommer langvejs fra, har jeg mest lyst til at byde på mere end et enkelt måltid. Dertil kommer spørgsmålet om rejsen og indkvartering.

Så er der tankerne om hvordan det skal fejres. Skal jeg holde noget hjemme, eller skal jeg finde et sted at holde det? Jeg har både overvejet selskabslokaler, restauranter, hoteller – jeg har sågar overvejet rejser til New York, Miami eller et sted i Europa. Det kommer selvfølgelig også an på hvem der skal med.

Jeg er ikke nået til nogen konklusion endnu. Det er selvfølgelig vigtigt for mig, at fejringen bliver på en måde som jeg godt selv kan lide. Men samtidig vil jeg også gerne tage hensyn til dem jeg skal fejre dagen sammen med. Da jeg blev 30 år inviterede jeg hele min familie til frokost, og dagen efter alle mine venner til brunch. Nu 10 år efter er der sket en masse. Jeg har færre venner, familien er blevet større og jeg bor i en mindre bolig. Og jeg er selv blevet 10 år ældre.

Jeg skal lige tænke lidt mere før jeg er klar til at beslutte noget.

Lignende indlæg:

En mening om “Overvejelser om en fødselsdag”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *