Pakkepostkasse

Jeg er nok ikke den eneste der handler varer på nettet og er lidt træt af at skulle hente pakken på posthuset? Nu er de heldigvis begyndt at lægge pakkerne i Døgnposten ind imellem, men vores lokale posthus har kun åbent til kl 17:30, så man skal skynde sig lidt for at nå det på en almindelig arbejdsdag.

I år er der så kommet en ny postlov der foreskriver, at inden året er gået skal alle der bor i hus eller rækkehus have postkassen ude ved vejen. Vi har i dag vores postkasse hængende på husmuren, så vi er nogen af dem, som skal finde en anden løsning. Man kan få en fin stander der passer til vores postkasse, men når vi alligevel skal ud og grave, så kan vi ligeså godt se på alle muligheder.

Det viser sig nemlig, at der er begyndt at komme nogle smarte postkasser, som også kan tage imod mindre pakker. Der findes flere modeller, både nogle som kan låse sig selv når der er kommet en pakke i, og nogle som er mere simple. Efter at have undersøgt markedet er vi endt med at anskaffe os en Allux 820 fra Juliana.

Den står nu hjemme i kælderen og venter på at blive monteret. Da vi forsøgte her i weekenden kunne vi ikke rigtig ‘komme i jorden’ pga. frost. Jeg har både tilmeldt os Modtagerflex hos Post Danmark, så pakke-postbudet har lov til at lægge pakker i den, og købt vores navn og vejnummer som klistermærke. Så vi er næsten klar til en lidt lettere tilværelse som e-handlende.

——–

22-03-2011: Nu er postkassen kommet op, og det ser sådan her ud:


Lignende indlæg:


6 kommentarer

  • Postkasseguide.dk

    7. marts 2011

    Hej Trine

    Spændende at læse om dit køb af pakkepostkasse. Vi har selv lavet en guide til den nye postlov og har også behandlet emnet om pakkepostkasser, som vi også tror vil blive et stort hit hos mange husstande i Danmark efter den nye postlov er blevet indført. Hvis man alligevel skal ud og købe en ny postkasse, så vil vi også anbefale en pakkepostkasse, så man slipper for turen til posthuset. Besøg gerne vores hjemmeside: http://www.postkasseguide.dk

    Svar
    • Trine Louise

      7. marts 2011

      Hej Postkasseguide. Tak for din kommentar. Jeres link er hermed givet videre, det ser ud som en god side der samler informationer om postkasser.

      Svar
  • Morten

    18. marts 2011

    Hvad er din erfaring med UPS, FedEx og alle de andre pakke leverings firmaer, leverer de også i pakkepostkassen?
    Ofte når jeg køber ting online, fra andre lande end danmark, bliver de leveret af alle mulig andre end postdanmark.

    Svar
    • Trine Louise

      18. marts 2011

      Hej Morten. Jeg har endnu ikke prøvet at få leverancer fra andre end Post Danmark mens vi har haft pakkepostkassen. Før den kom op kunne vi for det meste aftale at pakken kunne stilles i carporten ved at sætte en seddel på døren med en underskrift. Jeg ved ikke om de vil være villige til at putte den i pakkepostkassen – måske hvis man laver en tilsvarende seddel, så de har en form for accept fra modtageren? Men der er jo også en grænse for hvor store pakkerne kan være for at kunne gå i pakkepostkassen.

      Svar
  • Jens

    5. januar 2017

    Hej Trine.

    Jeg har selv set på denne postkasse. Kan posten holde sig tør i regnvejr, eller må du til tider åbne våde breve?

    Svar
    • Trine Louise

      5. januar 2017

      Hej Jens. Jeg er flyttet fra denne pakkepostkasse for nogle år siden, men så vidt jeg husker havde vi ikke problemer med våd post.

      Svar

Skriv et svar til Jens Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.