Pendlerstress

En af nyhederne på P4 en morgen i sidste uge var en historie om, at folk der pendler er mere udsat for stress end folk der ikke pendler. Metroxpress fortæller om en svensk undersøgelse, der viser at daglig pendling på mere end 1 time øger risikoen for det de kalder stresssygdomme med 50%.

Den historie rammer mig, da jeg selv er en af dem der bruger mere end 1 time på min pendel-tur til arbejde, og jeg føler bestemt også at det er en stressfaktor i min hverdag.

Det med at pendle har mange aspekter synes jeg. Man må sige at det har nogle store ulemper for både individet og samfundet, når folk bliver stress-syge af at pendle. Og så er det er jo også en betydelig miljøbelastning med al den transport. Derfor synes jeg at dagens nyhed bør få os som samfund og i de enkelte familier til endnu engang at tænke over, om det nu er så smart at indrette sig sådan.

Her i Københavns-området har der i mange år været så høje huspriser, at mange familier ikke føler at de har råd til den størrelse bolig de gerne vil have. De står med et valg imellem at bo i lejlighed eller et mindre (række)hus i Storkøbenhavn, eller i et større hus i provinsen. Mange flytter sydpå til Midt- og Sydsjælland eller sågar til Sverige, for at kunne bo i et hus der lever op til deres krav. 

I sådan en situation må man jo sige, at det er selvvalgt at havne i det her stressende pendlerliv. Det er de materialistiske krav til tilværelsen, som gør at familien indretter sig sådan – det er sjældent fordi der ikke er alternativer. Disse mennesker ofrer altså hensynet til eget helbred og miljøet til fordel for at få indfriet ønsker om størrelse på boligen.

Så er der selvfølgelig alle dem, som ikke kan finde job i nærheden af deres bopæl pga. samfundsstrukturer. Jeg tror at dette er tilfældet i visse dele af Fyn og Jylland. Her kan man ikke sige at folk selv er ude om det, og så må det være en vigtig samfundsopgave at sørge for god infrastruktur med offentlige transportmidler, så det ikke belaster miljøet så meget.

Jeg er selv en af dem, der selv har valgt at få længere transport. Ikke fordi jeg flyttede til provinsen, men fordi jeg for 3½ år siden sagde ja til et nyt job, som betød at jeg 3-doblede min transporttid. Indtil da havde jeg haft 12,5 km på arbejde, hvilket jeg klarede på en halv time med min el-cykel. Pludselig fik jeg noget længere, og turen tager mindst 1½ time hver vej, uanset hvilken kombination af cykling og offentlige transportmidler jeg vælger.

Man kan ikke sige at jeg fik en billigere eller større bolig af at få så langt på arbejde, men der var tale om en investering i at få et bedre arbejdsliv. Jobbet lød så spændende, at jeg troede at jeg ville kunne leve med den lange transporttid. Efter et halvt år var jeg rigtig træt af at komme hjem tidligst kl 17:30 hver dag, så jeg bad om at få nedsat min arbejdstid til 35 timer. Det kostede mig så nogle tusinde i månedslønnen, og ændrede ikke på de 3 timer jeg hver dag bruger på at komme til og fra arbejde.

Jeg kan godt mærke at det tærer på kræfterne. Det er desværre nødvendigt at bruge en kombination af offentlige transportmidler, så jeg bruger enormt meget mental energi på at holde styr på hvilke tog og busser der kører eller ikke kører. Samtidig forsøger jeg at holde el-cyklen kørende hele året. El-cyklen er min måde at få indarbejdet motion i min hverdag – uden cykelturen ville rejsen til arbejde tage lige så lang tid, og så ville motionen skulle foregå i de få fri timer jeg har efter arbejde. Jeg har brugt rigtig meget tid og mange penge på at få min hverdag til at fungere, så det stresser så lidt som muligt, belaster miljøet mindst muligt og så jeg stadig får motion.

Heldigvis bor jeg stadig så centralt, at der er teoretisk mulighed for at finde et job tættere på min bopæl. Jeg tror ikke at mine kolleger eller folk tæt på mig ville blive overraskede, hvis jeg en dag kommer og siger at jeg har fået et nyt job hvor jeg får kortere til arbejde. For jeg kan godt mærke, at sådan her kan jeg ikke fortsætte til pensionsalderen. Og nu er det også understreget af forskning at det er usundt.

Lignende indlæg:

4 meninger om “Pendlerstress”

  1. Jeg hørte godt om den undersøgelse og blev egentligt lidt overrasket over hvor omfattende det tilsyneladende er.
    Din transporttid er da også helt vild og jeg kan godt forstå hvis det tærer noget på overskudet og kræfterne. Hvis jeg var dig ville jeg seriøst overveje en lille “miljøvenlig” bil….eller et andet job, tættere på.
    Det siger jeg fordi jeg mere og mere betragter det at arbejde som et middel til overlevelse, men ikke det jeg lever for.
    Den længste tranporttid jeg nogensinde har haft til et job var 34 km og så købte jeg bilen 🙂

  2. Annette, jeg kan godt forstå dit synspunkt. Jeg føler bare at bilturen vil være lige så stressende, selvom jeg måske kunne spare lidt tid. Jeg er heller ikke sådan en som lever for mit arbejde, så det er da klart en udfordring for mig i hverdagen – tilfredsstillelsen ved jobbet opvejer ikke transporttiden. Et andet job tættere på er desværre ikke så nemt at finde.

  3. Jeg kan godt forstå, at det er en stressfaktor for mange. Lige nu arbejder jeg hjemmefra, og det er selvfølgelig så LIDT stresset, som det kan blive – men jeg HAR prøvet at rejse til og fra Lyngby til Helsinge dagligt med toget. Hvis jeg skulle tage en lignende tur i bil hver dag – og så i sådan et vejr, som vi har nu – så ville jeg da blive dybt stresset! ;-(

    1. Tak for din kommentar Mia. Det lyder dejligt som du har indrettet dig, og så med den skønne butik som jeg jo nu har kigget godt og grundigt rundt i på nettet, efter at jeg har modtaget en smuk pude fra dig. Det er inspirerende med iværksættere som dig, der tager ansvar for sin egen situation. Det vil jeg også meget gerne, men jeg har bare ikke helt fundet ud af hvordan endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *