Revidering af mit formål med at blogge

Jeg tænker jævnligt over hvad jeg vil med denne blog – hvorfor blogger jeg?

Det gør andre bloggere også om deres blogs. Kommentarer på blogs er et tilbagevendende tema i debatten. Bloggere vil gerne have kommentarer til deres indlæg, men nogen er frustrerede over at der er besøgende som kun læser med og aldrig kommenterer. Spørgsmålet melder sig: blogger man for at have en dialog med andre, for at være en del af et netværk? Eller blogger man for sin egen skyld, for at have sin egen private kommunikationskanal?

Da emnet var oppe hos Madame i november, spurgte hun hvad det er ved blogging man er glad for. Jeg reflekterede i en kommentar over elementet af fællesskab således:

Jeg blogger af flere årsager: trang til at dokumentere, bearbejdning af tanker og følelser, skrivelyst, en slags ekshibitionisme. Min blog læses af ganske få, og kommentarer kommer hovedsagelig fra folk der rammer min blog ifm. google-søgning, altså ikke fra bloggere. Så på min egen blog er der ikke noget element af fællesskab, det er bare min personlige envejs-kommunikationskilde. Jeg kan ikke forestille mig at stoppe igen, og det bliver i hvert fald ikke pga. mangel på kommentarer, men hvem ved hvad tiden bringer, man udvikler sig jo hele tiden.
Min læsning af blogs bunder i min nysgerrighed på mennesker: de mange måder at leve og anskue livet på, hvad der gør folk til dem de er. Her føler jeg ofte et engagement i de pågældende mennesker, men jeg føler kun en 1-til-1-relation, ikke et fællesskab. Jeg kan godt sætte mig ind i at lukning af en blog føles som at miste noget – for mig vil det nok være at sammenligne med når en yndlingsmusiker dør.
Jeg skriver en kommentar hver gang et blogindlæg giver mig stof til eftertanke, og når jeg synes at jeg har et perspektiv på et emne som ikke er nævnt. Der findes ikke en blog i min læseliste som jeg ikke har skrevet en kommentar på på et tidspunkt. Men jeg er ikke så meget til ’I was here’-kommentarer.

Efter at jeg skrev denne kommentar, tænkte jeg mere over det. Det ville selvfølgelig være smigrende at få 30+ kommentarer på hvert eneste blogindlæg og have hundredevis af faste læsere. Men jeg kan mærke at det ikke er afgørende for min glæde ved at blogge. Og jeg er rigtig glad for de hits min blog trods alt har hver dag.

Det er mest indholdet af blogindlæggene, der interesserer mig – selve substansen. Både når det handler om at læse og at skrive blogs. Derfor også bemærkningen om ‘I was here’-kommentarer. For mig giver det ikke rigtig noget at få eller give kommentarer som udelukkende har til formål at markere at man har været forbi og læse – det er kun hvis man har noget at sige om emnet, at det for mig giver mening at kommentere. Når jeg af og til får en kommentar til det jeg skriver på min blog, er det altid noget der perspektiverer sagen på en god måde.

I sit svar til min kommentar skriver Madame:

Trine Louise, tak fordi du fortæller! Du blogger en lidt anden måde, og det er helt fint.  ‘I was here’- kommentarer er i mine øjne gode nok, når man føler et fællesskab med den, man svarer.

Efterfølgende har jeg lagt mærke til at hun har slettet min blog fra sin blogroll – hun er altså holdt op med at læse min blog. Min ‘anden’ måde at blogge på er åbenbart ikke noget for Madame. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om fællesskab er vigtigere end substansen for Madame, siden hun ikke længere er interesseret i at læse min blog, efter at hun har konstateret at vi har en forskellig indfaldsvinkel til blogging. Det kommer lidt bag på mig hvis det er sådan, for jeg synes ikke at selve substansen er nedprioriteret på Madames blog. Jeg elsker at læse om de vilde dyr i hendes have og de filosofiske tanker hun gør sig om livet.

Men denne historie har fået mig til at revidere mit formål med bloggen endnu engang. Jeg kan mærke at jeg har lyst til at blogge, uanset at jeg ikke har ret mange læsere og ikke indgår i et fællesskab med andre bloggere. Jeg må konstatere at min trang til at skrive og beskrive min hverdag er større end ønsket om at blive hørt/læst. Jeg elsker at have min egen kommunikationskanal hvor jeg kan skrive hvad jeg vil – og jeg elsker bare at skrive. Jeg har derfor opdateret siden Formål.

Lignende indlæg:

6 tanker om “Revidering af mit formål med at blogge”

  1. Hej Trine Louise. Ja, du blogger lidt anderledes end de fleste bloggere jeg er stødt på, men det synes jeg er interessant.
    Min blog er bestemt ikke særlig dyb og jeg synes det er hyggeligt med små kommentarer fra de ‘nærmeste’ medbloggere. Bloggen er både en form for (lidt tilfældig) dagbog, som skal ‘huske’ for mig og også en måde at være i kontakt med andre på, ganske uforpligtende. Jeg startede bloggen på et tidspunkt, hvor jeg var deltidssygemeldt og ikke kunne overkomme ret meget, ej heller socialt, og bloggen var en overkommelig måde at få opfyldt mine behov for kontakt med andre.
    Selv er jeg ikke ret god til at kommentere på ‘konversationsniveau’, selvom jeg øver mig. Jeg skal helst have noget på hjerte og det synes jeg din blog appellerer til, så tak for det 🙂

    1. Hej Ditte. Jeg kan godt genkende det med at bruge bloggen til at huske begivenheder og tanker, det er meget det jeg mener skriver at bloggen er en form for dokumentation for mig. Så kan jeg lige se hvad jeg tænkte om f.eks. jul sidste år eller for 2 år siden.
      Jeg synes også det er rigtig hyggeligt med den kontakt man får via bloggen, men nu skriver du ‘ganske uforpligtende’ og det er måske kernen i det for mig. Jeg har ikke lyst til at bruge blogland som et meget forpligtende socialt forum hvor man kan komme til at skylde hinanden en hel masse, det har jeg nok af ude i den virkelige verden.
      Jeg er rigtig glad for at du synes at min blog appellerer til kommentarer med ‘noget på hjerte’.

  2. Mig og min blog kender du vist ikke, men jeg kaster alligevel en kommentar til dit indlæg fordi jeg synes det rammer noget hos mig.
    Jeg er een af dem der nogle få gange skriver morsomt(har nogle sagt) om mit arbejdsliv, andre om det lidt dybere i mit liv men de allerfleste indlæg er bare strøtanker om dette og hint (og i virkeligheden fuldstændigt irellevante og ligegyldige) eller et billede jeg er stolt af eller bare et billede.
    Jeg sætter stor pris på kommentarer, OGSÅ Iwashere-kommentarerne og ser dem ikke som andet end det de lige præcist er; nemlig en erstatning for et flueben.
    Selv ville jeg enormt gene have det der flueben….for netop at vise dem jeg læser fast at jeg lige har været forbi og læst dagens indlæg, uden at jeg nødvendigvis har noget dybt og intelligent at tilføje.
    Og sådan er vi så forskellige her i bloglandia, og DET sætter jeg stor pris på…..og derfor er også din blog på min blogroll 😀

    1. Hej Annette. Jo jeg har været inde på din blog et par gange efter at jeg mødte dig til blogtræf i november. Jeg synes det er rigtig spændende at læse om din hverdag og dit arbejde. Jeg er glad for at der er så højt til loftet hos dig at du kan rumme vores forskelligheder – tak for at du læser med 🙂

Skriv et svar til Annette's space Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.