En skøn fødselsdag

Igår fyldte jeg 39 år, og det skulle fejres. Da dagen faldt på en lørdag var der alle muligheder for at lave noget sjovt og hyggeligt, så det gjorde vi.

Dagen startede med at jeg fik besked på at sove ekstra længe, mens Mads hoppede ud i bilen efter morgenmad. Han kom tilbage, ikke bare med dejligt bagerbrød, men også med en flot buket fuld af roser i mange farver. Fantastisk – jeg ELSKER at få blomster.

Efter en hyggelig og afslappet formiddag tog vi ind til byen, hvor vi fik en let frokost og kiggede lidt på butikker. Ud på eftermiddagen gik vi hen til Grand Teatret og hentede billetter til filmen Tommy og i ventetiden fik vi en kop te og brownie i den hyggelige lounge. Filmen var god og rørende.

Til aften gik vi i TIVOLI, hvor der var virkelig smukt pyntet med lys og glaskugler. Kl. 19 mødtes vi med Mette og indtog vores bestilte bord på Det Japanske Tårn – nok restaurantens bedste bord med fantastisk udsigt over TIVOLI-søen og alle lysene. Vi hyggede med suppe, sushi og Crème Brûleè i timevis og havde en rigtig dejlig aften.

Her søndag har vi så haft mine forældre på besøg til lidt lagkage og mere hygge. I aften skal jeg bage lidt mere kage, som jeg vil tage med på arbejde imorgen, og sørme om vi ikke tager en lille hyggestund mere i denne anledning.


Lignende indlæg:

4 kommentarer til “En skøn fødselsdag”

  1. 1

    Hej Trine Louise,

    Et forsinket tillykke fra min side, dejlig at læse at du havde en dejlig fødselsdag :-)

    Knus

    Leif

  2. 2

    Mange tak for din fødselsdagshilsen, Leif! Ja, det var en rigtig god fødselsdag.

  3. 3

    Det lyder som en rigtig dejlig fødselsdag, fra morgen til aften! Jeg tror det var heldigt, at du fik lov til at sove lidt ekstra først….. :D

  4. 4

    Hej Jens, ja det var sørme en dejlig dag. Du har ret mht. at sove ekstra – jeg var dog alligevel temmelig træt om søndag.


Skriv en kommentar