Mallorca 2010

Jeg er lige kommet hjem fra en uge på Mallorca. Det er 3. gang jeg var på Mallorca, og denne gang tog jeg afsted med både min veninde og min mand. Vi havde en 3-værelses lejlighed på et lejlighedshotel der lå lige ned til Alcudia-bugten.

Som noget nyt havde vi valgt at rejse fredag eftermiddag. De charterrejser, jeg har været på før, har haft afgang lørdag morgen ved 6-7-tiden. Det betyder at man skal op kl 3 om natten for at nå i lufthavnen i tide. En halveret nattesøvn kombineret med almindeligt rejsestress gør, at selvom man er relativt tidligt på destinationen, så er dagen lidt ødelagt. På denne rejse kunne vi sove længe og bruge formiddagen på at pakke kufferten stille og roligt. Vi var på hotellet kl 21:30, og det var egentlig helt fint. Hotellets restaurant stillede endda lidt mad frem til os. Vi var så også hjemme igen fredag aften, så vi havde både lørdag og søndag til at omstille os fra ferie-mode til hverdag, hvilket vi alle 3 så som en fordel. Det ‘koster’ så en feriedag mere at rejse på den måde, men jeg synes personligt at fordelene opvejer det.

Det var også nyt at være 3 afsted. Jeg har rejst med både min mand og min veninde adskillige gange før, men vi har aldrig været afsted alle 3 sammen. Det giver en større fleksibilitet i forhold til temperament og lyster. I starten af ferien var jeg temmelig forkølet og havde lidt feber om morgenen, så jeg havde ikke lyst til at hoppe i Middelhavet fra morgenstunden. Men så kunne min mand og min veninde gøre det sammen i stedet for måske at skulle gøre det alene hvis vi kun havde været 2. Og sådan var der mange situationer hvor vi kunne imødekomme de enkeltes ønsker mere fleksibelt – det var rigtig godt. Jeg er meget taknemmelig over at mine 2 yndlingspersoner i hele verden havde lyst til at rejse på denne måde.

Nå, men hvad lavede vi så på ferien? Tja, vi lavede egentlig ikke andet end at bade, spise, slappe af og køre et par ture på øen.

Lignende indlæg:

2 tanker om “Mallorca 2010”

    1. Hej Malene.
      Jeg har desværre ikke et fuldt overblik over hvor der er godt for børnefamilier på Mallorca, da jeg ikke selv rejser som børnefamilie.
      Men fra min tid i Thomas Cook Airlines ved jeg, at Alcudia tit nævnes som et børnevenligt sted. Hvis jeg var dig ville jeg se på, hvor Spies har deres børnevenlige hoteller, da de er en stor spiller på markedet.
      http://www.spies.dk/spanien/mallorca/sunwing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.