Noget om køkkenmaskiner

Jeg er åbenbart inde i en periode hvor jeg har trang til at fortælle om mine forbrugsgoder – en slags materiel-narcissisme? Et indlæg hos Madame fik mig til at tænke over hvor mange elektriske redskaber man egentlig har i køkkenet. Debatten hos Madame afspejler ikke overraskende, at mange mennesker har mange maskiner, og at det ikke er alle maskinerne der er i brug.

Hjemme hos os er vi så heldige at have ret god skabsplads i vores køkken, så vi har også fået anskaffet os en del køkkenmaskiner med tiden. Vi har også et alibi: ofte bruger man mindre energi/el ved at bruge en specialdesignet maskine. For eksempel lærte jeg i folkeskolen at man brugte langt mindre el på at koge vand i en el-kedel end i en gryde/kedel på komfuret. Når jeg skal koge pasta eller grøntsager koger jeg derfor altid vandet i el-kedlen før jeg hælder det i gryden.

Men det er nu ikke alle køb der har været lige vellykkede, og skabe og skuffer er ved at være fyldt nu. 

Ting vi bruger hele tiden:

  • riskoger
  • smoothieblender
  • brødrister
  • el-kedel
  • æggekoger
  • stavblender/minihakker
  • el-pisker

Ting vi bruger ind imellem

  • senseo kaffemaskine (vi drikker ikke selv kaffe, så det er kun når der er gæster)
  • friturekoger
  • æbleskive-dims

Ting vi næsten aldrig bruger

  • kartoffelskrællemaskine
  • saftcentrifuge
  • vaffeljern
  • toaster  

Ting som er i stykker og burde smides ud:

  • alm. blender

Ting vi ville ønske vi havde:

  • røremaskine (Kitchen Aid el.l.)

Riskogeren er klart det bedste køb vi har gjort. Den bruges adskillige gange om ugen, og det er utrolig nemt lige at sætte ris over og så passer det sig selv. Samtidig har man et blus på komfuret fri, hvis der skulle blive trængsel. Jeg gætter på at der er samme besparelse af el som ved brug af el-kedlen – det er jo lidt samme princip hvor vandet varmes meget direkte.  

Kartoffelskrælleren købte vi næsten samtidig – den har vi godt nok ikke brugt ret mange gange. Kartoflerne skal helst være meget runde for at man får et godt resultat, og de skal alligevel efterbehandles når de har været nede i skrælleren. Det er et frygteligt svineri at gøre rent bagefter – tror alt i alt det er hurtigere at skrælle/skrabe kartoflerne i hånden.


Lignende indlæg:

2 meninger om “Noget om køkkenmaskiner”

  1. I må have et dejligt stort køkken – vores er desværre kun cirka fem kvadratmeter, og vi har ikke plads til alle de spændende redskaber, I har.

  2. Madame, ja køkkenet er blevet prioriteret højt af vores forgængere i huset – de har inddraget et kammer så køkkenet udgør ca en fjerdedel af boligarealet (rækkehus på 75 kvm). Vi kunne nok klare os med mindre, men det er dejligt når nu pladsen er der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *