Sommerferie 2010

Jeg er hjemme fra ferie og på mandag starter arbejdet igen. Det har været en afslappet og indadvendt ferie. Efter en heftig start på sommeren med utrolig mange sociale arrangementer og derefter 11 dage fra hinanden havde min mand og jeg brug for at trække stikket ud og bare være os selv – os to. Selvom vi er under 50 km fra vores hjem når vi er i sommerhus, ville vi gerne føle at vi var VÆK på ferie. Det lykkedes.

Ferien har bestået af en del afslapning og nogle rolige oplevelser. Vi har sovet middagslur og siddet på terrasse og nydt det gode vejr, vi har tændt bål om aftenen og gået ture ud til kysten og set på solnedgang. Tiden har stået stille mens vi har spist is og været ude og bade, og vi har været på smutture til nabo-byerne.

Alting er foregået i et behageligt tempo – det tror jeg vi havde brug for. Jeg besluttede at være offline fra de sociale medier og kun sporadisk gå på nettet når der var noget der skulle undersøges. Mine Facebook-venner og Twitter-followers har sikkert også været glade for en pause fra alle mine opdateringer.


Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.