Noget om dørsælgere

Her til aften ringede det på døren midt i aftensmaden. Udenfor stod en mand fra Din Fisk. Han sagde at nu var fiskebilen her, om vi spiste fisk og skaldyr. Umiddelbart var jeg ikke klar til at købe fisk lige der midt i roastbeef med broccolisalat, men på en eller anden måde fik han lokket med hen til bilen for at se på kammuslinger og gambas – indrømmet, nogle meget flotte eksemplarer. Faktisk kom han så langt som til at få mig til at sige at jeg måske gerne ville prøve nogle af disse gambas, men så siger manden at de kun sælger dem i kasser af 2 kg til 800 kr. Så står jeg af – jeg er ikke parat til at impuls-købe varer for 800 kr. ved gadedøren.

Nu bagefter føler jeg mig dårlig tilpas over oplevelsen. Jeg føler at sådan en dørsælger tager mig med paraderne nede, når han kommer og ringer på min dør; jeg er ikke parat til at tage stilling til et eller andet køb lige midt i mit hjemmeliv. Det er vel også derfor at det er ulovligt at lave dørsalg. Det er ubehageligt at skulle tage stilling til aggressivt salg i sit hjem, og det er ubehageligt at skulle afvise nogen. Samtidig føler jeg mig invaderet. Og så føler jeg mig dum over ikke at have afvist ham med det samme.

Det kunne jeg trods alt finde ud af da en beskidt engelsk-mumlende håndværker ringede på for nogle uger siden og ville sælge terrasser og indkørsler – her kunne jeg huske historier fra sidste sommer hvor det kom til en masse uoverensstemmelser mellem håndværker og kunde, når håndværkerne f.eks. bare havde hevet hele indkørslen op næste dag og var begyndt på det arbejde, som kunden ikke mente de havde aftalt. Så han nåede kun at sige 4 ord (“do you speak English”?) og så havde jeg lukket døren.

Jeg kan også sagtens sige fra når abonnements-sælgere fra diverse aviser ringer og vil sælge noget. Men når der står et menneske lige foran mig, så tænker jeg normalt ikke på at afvise, så tænker jeg på at finde ud af hvad det er vedkommende vil. Det falder mig simpelthen ikke ind at stoppe folk før de har talt færdig. Det er også derfor at den israelske kunstsælger kom så langt – hun startede med at lade som om hun bare gik rundt og viste folk kunst.

Det undrer mig iøvrigt at se så mange dørsælgere, det kommer bag på mig hver gang. Måske er det fordi jeg nu bor i rækkehus i modsætning til alle årene i lejlighed, men jeg har virkelig ikke tidligere oplevet så massivt besøg af dørsælgere. Der skal måske også lidt finanskrise og dårlige tider til at få handelsfolk til at bryde dørsalgsloven og gå ud og ringe på for at få solgt deres ting.

Jeg ved i hvert fald at jeg ikke bryder mig om det. Nu har jeg aftalt med min mand at han bare skal skære igennem og sende dem væk. Han HAR nemlig impulsen til at afvise dørsælgere, og eneste grund til at han ikke gør der er, at han tror at jeg er interesseret, fordi jeg ikke afviser straks.

handelbetleri

http://www.flickr.com/photos/jakecaptive/ / CC BY 2.0

Måske skulle man få sig et af de her gode gamle skilte?

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *