Om at bo i sommerhus hele året

Når man ejer et sommerhus, må man ikke bo i det hele året, med mindre man er pensionist og har ejet sommerhuset i mere end 8 år. Grunden til at det er ulovligt er, at staten gerne vil bevare sommerhusområderne som rekreative områder og iøvrigt beskytte de landlige egne som de ligger i.

Ikke desto mindre er der mange der bor hele året i deres sommerhus. Alene på den vej, hvor vores sommerhus ligger, er der nok mindst 5 huse som bebos hele året. Også vores nabo ser ud til at bo i sit sommerhus permanent. Og der er ikke tale om pensionister – det er erhvervsaktive mennesker som står op hver dag og kører på arbejde.

Der kan være mange grunde til at bo permanent i et sommerhus. Unge som ikke kan finde en almindelig bolig når de vil flytte hjemmefra. Voksne som kommer ud for skilsmisse, arbejdsløshed eller konkurs. Og så er der begærlighed – ønsket om at have en større ejendom end pengepungen rækker til, uvillighed til at nøjes med det man har råd til. Sommerhuse er billigere end helårshuse, men man må leve med at veje, belysning, snerydning, renovation, el, kloakering, energi- og vandforsyning ikke er dimensioneret til helårsbeboelse.

Uanset årsager og motiver må jeg indrømme, at det ødelægger lidt for mig at have hverdagsliv lige ved siden af når jeg er i sommerhus. Når min mand og jeg tager i sommerhus, forlader vi en lille vej med små rækkehuse, hvor vi er meget tæt på vores naboer, og der er masser af biler der kører frem og tilbage: på arbejde, hjem fra arbejde, hente børn, ud og købe ind osv. Det er fantastisk at køre ind i indkørslen til sommerhuset, stå ud af bilen og høre stilheden. De andre sommerhusbeboere vi møder smiler venligt og vinker i indforstået glæde – vi er i samme båd, vi har ferie!  Men naboen, han er ikke på ferie. Han hilser måske med et nik, men han smiler ikke. Hans hverdagsrytme kan vi ikke undgå at mærke, og det er altså en smule ærgerligt at blive mindet om hverdagens trummerum når det ellers kunne have været rent ferieland.

Helårsbeboelse i sommerhuse er et socialt problem, et miljøproblem og et infrastruktur-problem. Staten prøver at gøre noget ved det ved at indskærpe overfor kommunerne at de skal håndhæve loven. Men i den kommune, hvor vi har sommerhus, ønsker kommunen simpelthen ikke at følge loven. De har vist nok fulgt op på de åbenlyse sager – dem der har folkeregisteradresse i sommerhuset. Men så stopper det også der. Faktisk er Gribskov Kommune decideret imod at der er forbud imod helårsbeboelse og ønsker at gøre visse sommerhusområder til områder med helårsbeboelse. De kræver idag at der bliver ryddet sne på de små veje i sommerhusområderne, og der opkræves fuld pris for renovering.

Måske er det for at få flere skatteydere til kommunen? Mere handel til byerne? Eller for at slippe for at skulle sørge for almennyttige boliger til de unge, de fraskilte og de konkursramte? Som ‘ægte’ sommerhusbruger kan man få lov at betale ejendomsskat, men man har jo ikke stemmeret til kommunalvalget da man har helårsbolig i en anden kommune. Så man kan ikke gennem demokratiet påvirke politikken.

Jeg kunne personligt ikke have lyst til at bo i et sommerhus hele året. Komforten er for lav for mig, og jeg ville ikke bryde mig om at belaste et miljø og en infrastruktur der ikke er beregnet til det. Og alt det med proforma-adresse og det ulovlige aspekt ville gøre mig paranoid, jeg ville hele tiden være bange for at nogen skulle melde mig. Ikke desto mindre er det en stigende tendens, så på et eller andet tidspunkt er kommunerne vel nødt til at gøre noget ved det.

Lignende indlæg:

2 tanker om “Om at bo i sommerhus hele året”

  1. Hej
    Som udgangspunkt mener jeg at vi alle skal følge loven. Men mange vil opfatte det som et luksusproblem, at du ikke kan identificere dit sommerhusområde med fritid, fordi der er fastboende og erhvervsaktive naboer. Jeg har svært ved at forestille mig at disse beboere ikke har de samme forbehold som du, mht. at bruge en decideret sommerbolig som helårsbeboelse. Med mindre man er grådig og faktisk har råd til at have en fast helårsbolig, så må man nok skønne at folk gør det af nød. Og tilmed ligger under for al den paranoja og ubehag, som du skitserer.
    Dette fokus vækker snarere min bekymring for den som i en periode er nødt til at leve under disse vilkår, end det vækker forståelse for din manglende evne til at nyde dine boliger fuldt ud.

    1. Hej Niels.
      Jeg synes det fremgår klart af mit blogindlæg, at jeg betragter det som et socialt problem, hvis folk af nød bor i sommerhus, og her mener jeg som nævnt i indlægget at det må være kommunerne der svigter. Jeg har da bestemt stor medfølelse med folk som uforskyldt er kommet ud for sociale begivenheder som tvinger dem til at bo i sommerhus hele året.
      Når det er sagt må jeg sige, at jeg ikke er i tvivl om, at der også er et element af grådighed hos visse sommerhus-helårsbeboere. Det lyder som om du ikke selv er tæt på problemet, men hvis jeg fortæller dig detaljer om antal biler, rejser og antal år min nabo har boet i sit hus, tror jeg at du selv vil kunne se at din vurdering om nød er lidt naiv. Det er sikkert tilfældet for nogen, men ikke for alle.
      Jeg kan forstå at du ikke har sympati for mit afsavn i denne forbindelse. Jeg bruger en meget stor del af mit liv på at gå på arbejde og bidrage til samfundet gennem min skat, og jeg overholder iøvrigt alle love. Jeg oplever arbejdsmarkedet som meget krævende, og jeg er derfor nødt til at bruge min fritid til restitution. Når jeg køber sommerhus i et håb om restitution, synes jeg det er krænkende, når andre borgere udhuler de rammer som lovgivningen laver for rekreative områder, for egen vindings skyld.
      Og det krænker mig at kommunerne lader hånt om planlove og miljøhensyn og lader folk bo i sommerhus i stedet for at sørge for de almennyttige boliger der er behov for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.