Foråret skrider planmæssigt frem

vintergaek

Nu er der vist ingen der er i tvivl om at foråret er i fuld gang. Erantis og vintergækker står i fuldt flor og sneen er væk. Energien begynder at komme tilbage i takt med solen. Det er nu fuldstændig lyst når jeg hopper på el-cyklen kl 6:20 på hverdagsmorgener, og i ca. en måned har jeg kørt hjem uden behov for cykellygter. Det er heller ikke længere nødvendigt at have skibukser på – temperaturerne er mærkbart højere og efter den lange og meget kolde vinter føles det som lummert når det er 5 grader!

Med øget energi kommer også et øget aktivitetsniveau. I den forgangne weekend gjorde vi forårsrent, og i hverdagene er der også langt mere aktivitet – jeg når i butikker inden lukketid og mødes med venner. Jeg har også været en dejlig tur på Arken med mine forældre og min mand. Det er som om man får mere tid når der er mere lys, uden at jeg egentlig synes det er logisk. Dankortet har været på overarbejde – opsparede indkøbsbehov er blevet udløst i form af lampe, lænestol, indramning af billeder, sko, tøj og meget andet.

Om 3 arbejdsdage har vi påskeferie. Vi skal lige til en 40-års fødselsdag og ordne lidt flere praktiske ting i huset i Virum, men derefter tager vi op til vores lille paradis i Gilleleje. Jeg er spændt på at se hvordan sommerhushaven ser ud i foråret – mon der er forårsblomster?

Lignende indlæg:

2 tanker om “Foråret skrider planmæssigt frem”

  1. hehe… jeg griner/smiler lidt af din overskrift… “Foråret skrider planmæssigt frem” – jeg vidste nemlig ikke der var en plan for foråret… andet end at det kom på et tidspunkt…

    Ja, energiniveauet stiger det kan klart mærkes… og humøret også…

    1. Jo der er da en plan – først kommer vintergækkerne og erantis, lige efter kommer krokus og mos i græsplænen, temperaturen stiger et bestemt antal grader osv. Nogen gange bliver det 19 grader på en marts-dag som igår – så afviger vi fra planen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.