Om at læse og skrive blogs

At blogge om at blogge – det er måske ikke det mest spændende indlæg der kommer ud af det. Ikke hvis du læser denne blog for at følge med i mit liv. Men jeg blev inspireret af et indlæg hos Infotainer om hvornår man vil linke til hinanden og hvad der gør en god blog.

Nu er min blog ikke en af den slags blogs som har rigtig mange læsere, så jeg har ikke det dilemma som Infotainer beskriver omkring at linke til sine egne læsere. Der er heller ikke ret mange blogs, der linker til mig, så det er klart at tanken om hvad der gør ens blog læse-værdig interesserer mig noget.

Jeg har skrevet en side på min blog der erklærer mit formål med bloggen, men den er vist lidt vag. Jeg tænker på min blog som en form for dokumentation af mit liv. Ikke at jeg fortæller alle detaljer, men i store træk det som er vigtigt for mig i mit liv henover tid. Det er heller ikke alle emner som kommer med – jeg berører kun meget overfladisk emner som job, familie, venner og sygdom. Det er dels for at undgå ting som kan blive trivielt, og dels for ikke at rage uklar med nogen, udlevere nogen eller gøre nogen kede af det. Jeg prøver at tænke, at det kun er mig der kan stå inde for det, så det kan kun handle om mig.

Det som jeg leder efter i andre blogs, er også det som jeg prøver at stille til rådighed i min egen blog. Jeg synes det er spændende at læse andre menneskers livshistorie og prøve at finde ud af hvad de er for nogen mennesker. Og det vil jeg også gerne formidle om migselv. På trods af fravalgene nævnt ovenfor.

Spørgsmålet er så om der er nogen der gider at læse sådan noget indhold. En af de ting, som man ofte hører som en god idé for at få læsere er, at man skal skrive ofte. Infotainer skriver, at hun ønsker sig et indlæg hver eller hveranden dag hos de bloggere hun følger.

Det kan jeg ikke leve op til. Jeg skriver når jeg har noget på hjerte, og det er ikke nødvendigvis hver dag. Jeg tror mine indlæg ville blive (endnu) mindre interessante, hvis jeg skrev så ofte – så ville jeg nok blive nødt til at skrive dagligdags-brokkerier, som jeg ville fortryde næste dag. Det foregår ofte sådan, at når jeg får en idé til et blog-indlæg, skriver jeg et par stikord i en kladde, og vender så tilbage til det senere og vurderer om jeg stadig synes der er noget i det. Hvis idéen holder, skriver jeg indlægget færdigt og publicerer det.

De blogs jeg følger, opdateres med meget forskellig frekvens, men indeholder alle meget af det jeg selv ønsker at udtrykke; et billede af et menneske og et liv. Om de så har overskud til at blogge stort set hver dag (Heidi), hver fjortende dag (O’Manne eller Therese) eller en gang hvert halve år (dope) så lever jeg fint med det, bare det de skriver fortæller noget om dem selv og deres liv. Hellere det, end et dagligt bombardement med ting, der ikke fortæller en historie om mennesket.

Sådan håber jeg også at mine eventuelle læsere har det. Det er i hvert fald det som jeg har at bidrage med til blogland – så må jeg leve med at have meget få læsere hvis det er konsekvensen.

Lignende indlæg:

5 tanker om “Om at læse og skrive blogs”

  1. @Anne Det er mig der takker for en fantastisk blog. Din skrive-frekvens er ikke noget problem for mig, Google Reader skal nok sørge for at sige til når der er nyt fra dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.