Louise fra Højbjerg

Jeg har sat denne blog op til at opsøge Google, således at man kan finde min blog ved at googl’e. Det er da også den største kilde til besøg på siden iflg. min besøgsstatistik. Jeg kan endda se præcis hvad folk har søgt på, da de klikkede på et link hen til min blog.

Det kan godt være interessant læsning at se hvad der bliver søgt på. Det er sjovt når folk der er interesseret i el-cykler, drivhus og dukkehuse finder min blog, selvom jeg jo ikke ved om de kan bruge lige præcis det jeg skriver om emnerne til noget. Specielt nyttigt synes jeg det bliver når folk, der har haft besøg af den israelske kunstsælger, kan finde mit indlæg og se min oplevelse samt kommentarer fra andre i samme situation. 

Her på det seneste har jeg haft påfaldende mange hits på baggrund af søgninger på ‘Louise’ og ‘Højbjerg’. Folk har klikket på et link til et indlæg om en tur i skoven på min blog, vel en kombination af at skoven hedder ‘Højbjerg’ og at jeg har ‘Louise’ i mit blognavn, men det var vel næppe det de ledte efter?

Da det var så massivt med hits på baggrund af disse søgeord blev jeg nysgerrig og fulgte en af google-søgningerne, for at hvad det var folk ledte efter. Det blev hurtigt klart – der var tale om en side-9 pige! 🙂

Jeg blev overrasket og grinede, men så gik det op for mig: Ekstrablads-læsere sidder sikkert og googl’er hver eneste side-9 pige hver eneste dag, og det ser jeg så en lille flig af på min besøgsstatistik. Ja, verden er stor – også internet-verdenen.

Lignende indlæg:

En tanke om “Louise fra Højbjerg”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.