Idag har jeg været i drivhuset (som vel at mærke er et koldhus, dvs. ingen anden opvarmning end solen) og hente de sidste chilier. Da der ikke har været noget rigtig frost indtil nu, har vi valgt bare at gå ud og hente chilier i takt med at vi skulle bruge dem, og har udskudt at få høstet helt. Resultatet var OK, men det ER sent at høste, og jeg måtte da også lade en del frugter blive fordi de enten var blevet ramt råd eller spist af snegle.

Især Jalapeñoerne var desværre meget ramt af snegle, så selvom der var mange frugter og de var store og flotte, så var høsten ikke så stor som vi havde håbet. Vi havde sat 2 Jalapeño-planter i en plantesæk i kapillærkasse, og de udviklede sig egentlig flot. Men pga. vores sløseri med høsten altså ikke det perfekte resultat.

På den positive side kan siges at det lykkedes os at få en enkelt Chocolate Scotch Bonnet. Forventningerne var ellers ikke for store, for den fik ikke så god en start. Vi fik foræret en lille pose frø af et familiemedlem, som havde været på nettet og købe dem til os. Desværre var det nok nogle lidt gamle frø, for de ville ikke rigtig spire, og først i anden omgang lykkedes det at få en enkelt kimplante. Væksten henover sommeren har ikke været imponerende, men pludselig var der altså her idag en frugt som var fin og brugbar – om ikke andet så til at tage nogle friske frø fra.

Tags : Chili, Drivhus, Vinter

1. Søvnbalancen genoprettes
2. Godt humør
3. God tid til personlig pleje
4. Man får læst dagens avis
5. Man bevæger sig i lavere tempo
6. Man skal kun lave ting man har lyst til
7. Bedre overblik over ens liv
8. Man ser hvordan gader og byer ser ud på en hverdag i dagtimerne
9. Færre mennesker i bus og i forretninger
10. God tid til afslapning mellem aktiviteter

Tags : Livsglæde

Ovre på den anden side af vejen bor der en kvinde med 2 døtre og deres hund. Vi kender ikke hinanden specielt godt, men vi vinker og hilser da på hinanden når vi mødes på vejen, og vi har sludret lidt en gang imellem.

I lørdags ringede telefonen pludselig fra et mobilnummer jeg ikke kendte – det var genboen. Hun var på vej i sommerhus, og var ved Kalundborg kommet i tanke om at hun havde glemt hunden! I desperation spurgte hun om hunden kunne være hos os fra lørdag til søndag. Det er en sød hund, og da både min mand og jeg holder MEGET af hunde sagde jeg lettere forvirret ja til at passe genboens hund.

Lidt senere kom den yngste datter over med hunden, og det viste sig at der var tale om at det kun var mor og kæreste der skulle i sommerhus, og at pigerne var hjemme. Den store datter skulle have fest og hun ville ikke have at hunden var der når der var fest. Vi fik hundens madskåle og kurv og hunden indtog vores hjem. Det gik fint – hun snusede lige lidt rundt og faldt derefter til ro.

Da det blev tid til at gå i seng gik det også fint – hunden lagde sig bare til at sove og vi gik i seng helt som vi plejer. Men så gik festen på den anden side af vejen for alvor igang. Fester derovre har det med at rykke udenfor – nok fordi de unge skal ryge og ikke må gøre det indendørs. Der bliver snakket, råbt og grinet højt, og så vågner vi, for vores soveværelse vender mod vejen. Det er sket før.

Men denne gang vågnede hunden også, og den begyndte at gø hver gang der blev råbt eller hujet ovre fra festen. Så ved halv to-tiden om natten var vi fuldstændig vågne og skulle både håndtere en gøende hund og støj udefra. Vi fik beroliget hunden og lukket nogle døre så hunden ikke hørte så meget udefra, og prøvede derefter at sove igen.

Jeg syntes ikke jeg var nået at falde i søvn igen, da der ved tre-tiden var opbrud ved festen; de unge skulle hjem eller videre, og det foregik i bil! Man må gå ud fra at dem der kørte bilerne var ædru, men det forhindrede dem ikke i at bruge hornet intensivt for at kalde på hinanden – som i “kom så, vi kører nu!” Så vågner man jo igen…. Jeg var rasende og synes det var fuldstændig unødvendig støjende adfærd. Selv efter de var kørt, var jeg så gal at jeg var nødt til at ligge og se lidt TV før jeg var faldet nok til ro til at kunne sove igen. Det blev ikke til mange timers søvn den nat.

En ting er at få stjålet sin nattesøvn af en teenage-fest – det er utrolig irriterende, og jeg bliver rigtig gal over at de unge opfører sig så respektløst på en lille rækkehus-vej hvor alle har soveværelse ud mod vejen. Men der er nok ikke så meget at gøre ved det – teenagere tænker KUN på sig selv og ejer ikke evnen til at tage hensyn til andre mennesker.

Men at sådan en festglad teenage-pige sender sin hund over til os, så den ender med at vække os ved at gø midt om natten oveni den øvrige larm – så føler man sig altså virkelig udnyttet. Når man ligger der og vender sig vredt i sengen midt om natten, så føler man at teenageren forsøger at vække éen gennem flere kanaler – støj fra vejen og vuf fra hunden.

Det er ikke hundens skyld, og det var nok også bedre for hunden ikke at være hjemme. Men en anden gang tror jeg altså ikke jeg siger ja til at tage mig af hunden, hvis der skal være fest derovre. Så tror jeg i stedet jeg tager min mand og min bil og kører op i sommerhuset og sover.

Tags : Forargelse, Frustration, Hunde, Naboer, Vrede, Ærgrelse

Igår havde jeg fødselsdag, jeg blev 38 år gammel. Det var sørme dejligt, nu har jeg gået et helt år og hadet tallet som var min alder: 37. Jeg har et eller andet med tal, hvordan de passer sammen, noget med tværsum og hele og ulige tal – og også fordi de har farver i mit hovede. Og her er 38 altså et  pænere tal end 37 for mig.

Det var ellers en fantastisk dejlig fødselsdag.

Indtil igår har vejret i november været ganske forfærdeligt med ganske få solskinstimer og eller bare gråvejr, regn og blæst. Det er jo meget normalt for november, og jeg kan med ingen realisme forvente decideret godt vejr på min fødselsdag når dagen nu engang ligger i slutningen af november. Men igår lykkedes det faktisk så godt som det nok er muligt! Det var solskin fra solen stod op til solen gik ned – i hvert fald der hvor jeg var (Dragør, på arbejde). Det var lunt – omkring 13 grader, ikke for meget vind og ingen regn. Det føltes som en stor gave at have så fint vejr på sin fødselsdag, som om det var MIT solskinsvejr

Efter at have nydt en smuk solopgang på vejen til arbejde, blev jeg mødt af flag på bordet, blomster - og endda en fødselsdagssang til fredagsmorgenmaden på arbejde. I løbet af dagen indløb der en masse hilsner på SMS og Facebook, og da jeg kom hjem stod der på trappestenen dels en buket blomster fra min bror  i Californien og dels sad den sødeste bamse af mos og vinkede til mig – det var min søde svigermor som havde lavet den til mig! Indendøre ventede min mand med tændte stearinlys i den flag-pyntede stue og en dejlig gave: weekend-taske til når vi skal i sommerhus.

Om aftenen havde jeg inviteret min mand og min gode veninde til middag på Haiku Sushi. Vi bestilte Omakase/Chefs Choise og fik 2 store fade med blandet sushi, alle meget avancerede ruller med toppings og specielle saucer osv. Vi spiste og snakkede i et par timer, og vendte derefter næserne hjemad igen. Jeg elsker bare Københavns indre by, synes simpelthen det er så skønt med de gamle bygninger og stemningen. Jeg bliver igen og igen positivt overrasket over hvor nemt det er for os at smutte derind i bilen, og hurtigt hjemme igen – vi kunne lige nå at se hvem der vandt Vild med Dans og derefter nyde Casper Christensens live-shows på TV.

En fredag aften er for en på 38 år, som står op kl 5:40 og bruger 50 timer om ugen på job & transporttid, ikke en aften der varer til midnat – ved 23-tiden var jeg for længst faldet i søvn på sofaen, og kort efter lå jeg i min seng på vej til drømmeland – glad og lykkelig ovenpå en fantastisk dag.

Tags : Alder, Efterår, Livsglæde, Migselv, Sushi, TV, Vejr, Venner

Idag har min mand og jeg været en tur i skoven. Min mand cykler ofte moutainbike på det blå spor i Rude Skov og kommer derfor forbi et flot udsigtspunkt ved Højbjerg, hvor man kan se helt til Sverige. Han har så tit snakket om at han gerne vil vise mig det, og idag fik vi endelig taget os sammen til at komme afsted om det.

Jeg har ikke en mountainbike, så vi kiggede lidt på kort og tog bilen til Paradis-kvarteret i Holte for at finde en indgang til skoven. Det var ikke helt nemt, de fleste veje der endte blindt mod skoven havde private grunde ind mod skoven. Men så fandt vi Højbjerggårdsvej som har en indgang til skoven gennem skønne områder, bla. en flot ejendom ved navn Østerlide - en rødstensbygning med flotte faconklippede buske rundt om og en fantastisk udsigt over skoven. Jeg kunne ikke rigtig se om det var en privat bolig, men tænk engang at bo der…

Det var en dejlig dag af midt-november at være, 10-11 grader og ingen vind og vigtigst af alt: ingen regn. Vi trampede afsted opad i den dejlige skov og jeg nød duften af visne blade og jord – jeg kan godt forstå at min mand er nærmest afhængig af at komme i skoven regelmæssigt.

Vi nåede toppen, og der var rigtig nok det flotteste vue over området og helt ud til Øresund og man kunne også skimte Sveriges kyst. Flot! Mens vi stod der og kiggede kom der en hest med rytter op ad bakken, den stoppede også op og nød udsigten, man kunne høre at den også var forpustet. Vi så også en spætte hamre, hamre, hamre hovedet ind i et træ og selvfølgelig adskillige glade hunde med familier.

Tags : Natur, Sanser

Uha, så skal vi stemme på tirsdag….. Jeg er meget i vildrede. Først og fremmest aner jeg ikke hvem jeg skal stemme på, jeg har ikke engang nogen idé om hvilket parti det skal være.

En ting der rumsterer meget i hovedet på mig er hvad kriteriet for mit kryds skal være. Da jeg ikke er den store aftager af kommunal service har jeg meget svært ved at identificere mig med de sager som diskuteres. Jeg har hverken børn i institutioner eller forældre i ældrepleje, så de områder har jeg ikke indblik i, ej heller en mening om. Jeg aner ikke hvordan man skal håndtere madordning i institutionerne eller om ældre er tjent med 2 værelses lejligheder på plejehjemmene.

Der er dog visse områder hvor jeg påvirkes af kommunens beslutninger. Det er på udgifts-siden, hvor jeg de sidste 2 år har modtaget en ejendomsskattebillet der var 20% højere end året før. Kommunen er simpelthen ‘på røven’ for nu at sige det som det er – der er virkelig økonomisk krise så det batter. Igen og igen skal der gennemføres besparelser på 2-cifrede millionbeløb, senest med det resultat at der ikke længere er filial-biblioteker i kommunen og de grønne arealer bliver ikke holdt.

Men er det fair at jeg stemmer efter de ting som jeg mærker? Er det alligevel ikke vigtigere at børnene og de ældre har det godt, end at man kan gå på biblioteket eller gå en tur på de grønne arealer? Og hvis min grunds værdi skal udgøre 80% af hele ejendommens værdi for at kommunen kan kradse flere skattekroner ind, er det så ikke OK i forhold til hensynet til menneskers trivsel?

Jeg overvejer også at sætte krydset udfra kriterier som køn, alder eller ansvar for den økonomiske ruin – men her ved jeg heller ikke rigtig hvad der er det bedste. Helt galt er det med valget til Regionsrådet – jeg har heller ingen kontakt med sygehusene og derfor slet ingen idé om hvad der er rigtigt og forkert i den verden. Jeg er virkelig i vildrede, og seriøst i tvivl om det giver mening at jeg forsøger at afgive stemme på dette grundlag.

Tags : Frustration, Tanker