Om at blive forælder som single

En af de ting vi debatterer her i sommeren er det stigende antal enlige kvinder som vælger at få barn ved insemination. For et par år siden blev det, takket været bla. Jens Rohde, lovligt for læger at behandle enlig og lesbiske kvinder med kunstig befrugtning, og siden er der sket en udvikling som nu tages op til debat.

Emnet diskuteres også i blog-verdenen. På bloggen Ordet Rundt har der i denne uge både været et indlæg der fokuserer på kvindens situation, og et indlæg der adresserer den økonomiske side.

Jeg synes der er et aspekt af denne diskussion som burde stoppe alle andre spekulationer; hensynet til det barn, der kommer ud af det. Jeg synes det er indlysende at det er psykologisk usundt for et barn kun at have 1 forælder, og det underbygges da også af forskning. Hvordan kan vi dog tillade, at man på et ufødt barns vegne, fravælger en far?

Jeg er klar over at det sker hele tiden at børn mister en forælder på en eller anden vis – men ligefrem med vilje, på forhånd, at bestemme at det her menneske skal være uden en far hele sit liv, det synes jeg er grusomt og afspejler at ønsket om at få et barn i denne situation mest handler om moderens egne behov og dermed er ufattelig egoistisk.

Lignende indlæg:

5 meninger om “Om at blive forælder som single”

  1. At lave/få et barn er for mig at se et resultat af følelser to mennesker imellem – et kærlighedsprodukt, så at sige. Selvfølgelig skal et barn have begge forældre til rådighed i opvæksten – alt andet er unatur.

  2. Jeg syntes til gengæld at det er forkert at fratage en kvinde retten til at blive mor, bare fordi hun ikke har haft held i kærlighedens lykkehjul. Mange har jo venner der af mandlig karakter som kan påvirke barnet i en faderlig retning.

    Hvor står det skrevet at et barn skal have en far og en mor (læs en mand og en kvinde) som forældre…?

    Jeg forstår godt hvor du vil hen… men jeg mener der er mange aspekter i denne sag. I dag gør vi det fordi vi kan.

    Fødselstallene er nedafgående fordi mange får deres børn i en sen alder… er det ikke værre at et barn på 10 år har en mor eller en far på 55 (som er forgammel til at lege med dem) end at der kun er en forældre…? ikke at jeg mener det er sådan… – men jeg mener klart at man ikke kan sige at – DU må ikke få børn for der er kun en forældre…

    Eller burde der ikke være en lov om at alle registrede par grundet dalene fødselstal skal have mindst et barn… ?

    Vil man have børn… og kan man tage sig af dem syntes jeg det er helt fint at der kommer flere børn i verden.

    Folk vælger selv, nøjagtigt som dem der fravælger dem…

  3. @Mette: Jeg kan jo kun være enig.

    @Annette: Jeg kan jo så spørge: hvor står det dog skrevet at det er en RET at få et barn?
    Som jeg ser det er det med, at et barn skal have en far og en mor, dels noget der er givet af naturen og biologien – der skal nu engang et æg fra en kvinde og en sædcelle fra en mand til at lave et barn – og derfor dels også kulturelt nedarvet igennem tusinder af år.
    Det kan godt være at fødselstallene er nedadgående i visse af verdens lande, men på globalt plan er befolkningstallet stigende og indvandring kan vi jo få alt det vi vil af, så det ser jeg ikke som noget problem.

  4. Trine, det der med forskning, det giver jeg ikke så meget for – forskning kan bevise det meste. Selvfölgelig er idealet at alle gifte par får mindst to velartede börn og alle lever lykkeligt til sine dages ende – men sådan er det jo ikke i virkeligheden. Nogle välger at ikke få börn, andre kan ikke få börn, nogle adopterer, nogle finder ingen de vil have börn med. Jeg har mödt mange enlige – mänd og kvinder – som på forskellige måder har lykkedea med at få börn, trods at de ikke har haft en partner, og de er oftest fantastiske föräldrer. Fordi det at blive forälder har väret et så stärkt önske og har stillet så store krav. Ligeså har jeg mödt adskillige som har fåer börn “på naturlig måde” uden at kunne klare et fornuftigt föräldresakb. Så jeg synes ikke man kan dömme på nogen måde. Lad dog folk blive lykkelige på deres vis!
    ‘Kärlig hilsen

  5. @Malene: Hehe ‘det der med forskning, det giver jeg ikke så meget for’ – og det skulle komme fra en der selv forsker en del og vist nok er rimelig stolt af det?

    Det er meget interessant at se denne side af folk der ønsker børn. Se også protester mod min holdning i blog-tråd http://www.blogsbjerg.com/2009/07/nar-man-bliver-tvunget-til-at-tnke.html.

    Måske er jeg blevet lidt for påvirket af alle de heteroseksuelle børneforældre-par som omgiver mig i min hverdag. De bruger rigtig mange kræfter på at gøre deres børn lykkelige og gør f.eks. meget for at undgå ting som forskning mener kan være usundt for deres børn. Jeg har nok fået det indtryk at alle mener at børnenes lykke og velbefindende er vigtigere end de voksnes.

    Det ser ud til at den gruppe mennesker, som synes det er en fin idé at enlige får børn ved kunstig befrugtning, er mindre perfektionistiske. Her bruger man argumenter som ‘der findes da det der er værre’, ‘at få børn er en kvindes ret’, ‘fødselstallet daler’ og ‘lad dog folk blive lykkelige’.

    Jeg kæmper selv med perfektionisme i mange aspekter af mit liv, så det er inspirerende at høre argumenter for et mere holistisk livssyn i et af livets mest alvorlige spørgsmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *