Ud og se på sommerhus

Vi har været ude og se på sommerhuse idag. Vi har kigget på www.boligsiden.dk i et stykke tid, men det er første gang vi har været ude og se på sommerhuse med en ejendomsmægler.

Det med at få et sommerhus er noget min elskede og jeg har snakket om i næsten alle årene vi har kendt hinanden. Vi har begge kendt til sommerhusferie, men aldrig haft et i egen familie. Når vi sammen har været i nærheden af sommerhusområder har vi altid kigget på hinanden og syntes at det virkede hyggeligt. Da vi flyttede sammen i vores lille rækkehus stod vi med 2 gange køkkenudrustning, og det som vi besluttede ikke at bruge blev lagt til side til hvis vi en dag skulle have sommerhus.

Indtil nu har vi tænkt at det nok skulle komme senere i livet. Da jeg fik mit nuværende job med lang transporttid og mulighed for billigere rejser, tænkte jeg at så kunne vi tage nogle år hvor vi fik rejst og set verden, og når det så var overstået kunne vi falde til ro, få den hund vi også altid har drømt om, og så kunne ferierne måske foregå i sommerhus – en hundevenlig ferieform. Vi havde ikke tænkt så meget på økonomi og tidshorisont – det var bare fremtidsmusik.

Men så læser man i medierne og ser i Hammerslag at prisen på sommerhuse falder drastisk, og så kommer man i tanke om den sjat penge som var til overs ved salget af lejlighederne dengang vi købte det lille rækkehus, og pludselig aner man muligheden for at realisere drømmen i nær fremtid. Hvis vi kunne købe et sommerhus kontant, ville den månedlige udgift til at have et sommerhus være rimelig overkommelig. Men spørgsmålet er om man kan byde prisen derned.

Idag så vi et bestemt sommerhus som vi havde fundet på nettet og som vi synes passer perfekt til vores behov. Vi bad mægleren vise os et par andre huse i samme prisleje, så ialt så vi 4 huse. Efter fremvisningerne synes vi stadig at det vi selv havde fundet var det mest interessante. Mægleren fortalte dog at der var kommet et ‘rimelig seriøst’ bud på huset, så nu går vi og tænker over om vi også skal byde eller hvad vi skal gøre. Fortsættelse følger.

Lignende indlæg:

9 tanker om “Ud og se på sommerhus”

    1. Jo tak, det er jeg også sikker på vi vil kunne.
      Nu har vi afgivet bud på et konkret hus men en del under udbudsprisen, så nu venter vi spændt på om det er noget mægleren/sælger vil gå videre med :-O

  1. Ja, vi har fået at vide at vores bud er langt under de andres bud så mægleren kan ikke forestille sig at sælger er interesseret, men han vender tilbage til os når han har hørt fra sælger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.