Igår aftes ringede det på døren midt i aftensmaden. Udenfor stod en ung dame der på engelsk med accent præsenterede sig som kunststuderende fra Israel. Hun sagde at hun gik fra dør til dør for at vise sine medstuderendes kunst og måske sælge noget af det.
I vores område er der en del trick-tyverier, hvor udlændinge forsøger at lokke især ældre mennesker til at invitere dem indenfor, hvorefter de stjæler kontanter og andre ting fra deres hjem. Derfor var min første reaktion selvfølgelig rimelig skeptisk. På den anden side vil jeg gerne møde fremmede mennesker med tillid og åbent sind, og da hun ikke forlangte at komme indenfor lyttede jeg til hvad hun havde at sige.
Israeleren begyndte på trappestenen at vise en lang række malerier. Nogle var abstrakte, nogle var naturalistiske, farve, stil og materiale var meget forskellige. De var allesammen flot lavet, nogle var kopier af kendte maleres værker eller deres stil. Der var et par stykker som jeg rigtig godt kunne lide.
Da hun havde gennengået alle malerierne, spurgte hun selvfølgelig om der var nogen af dem vi var interesserede i. Så kommer tidspunktet hvor man skal beslutte om man skal engagere sig yderligere. Hvis hun var hvad hun udgav sig for at være, var det en fin mulighed for at få nogle flotte malerier til en fornuftig pris. Vi mangler noget til at hænge på væggene. På den anden side bryder jeg mig ikke om at træffe beslutninger på stående fod, jeg er altid bange for at der er noget jeg ikke har gennemskuet og har en stor trang til at trække mig tilbage og tænke over det der er sket.
Hun tilbød dog at vi kunne have malerierne stående til næste dag for at se dem i dagslys og tænke over det. Det endte med at hun lod 4 malerier stå hos os uden nogen form for pant eller sikkerhed. Hun gav os priserne på billederne – fra 800 til 1200 kr. for billeder på ca 50 x 70 cm - og så ville hun komme igen dagen efter. På den måde synes jeg ikke vi udsatte os selv for risiko, udover at vi var nødt til at invitere hende indenfor da det pludselig begyndte at tordne med dertil hørende kraftig regn. Det skete der dog ikke noget ved – hun viste os tillid, og vi fik mulighed for lige at tænke situationen igennem.
Idag har vi tænkt meget over de 4 malerier, og faktisk fundet frem til at vi er interesseret i 3 af dem. Den israelske maleri-sælger ringede til eftermiddag og kom efterfølgende forbi. Vi aftalte en pris for de 3 malerier, og så handlede vi simpelthen. Vores sælger foretog lige et lidt kikset opkald til en ‘professor’, der accepterede en rabat fordi vi var ’særligt flinke mennesker’ som havde ‘lidt problemer med økonomien’, men slutresultatet er altså at vi nu er i besiddelse af 3 stk. lærreder med maling på.
Jeg sidder tilbage med en lidt mærkelig fornemmelse over at blive opsøgt på den måde. Det er vist ikke rigtig lovligt, er der ikke noget der hedder dørsalgs-loven? Men også en positiv oplevelse på en måde. Jeg ved ikke om vi har forkøbt os eller gjort en god handel. Det er måske også mindre vigtigt når vi synes at malerierne var pengene værd i vores øjne, og vi ikke har lidt nogen overlast iøvrigt. Du kan se de 3 billeder nedenfor:


