Igår aftes ringede det på døren midt i aftensmaden. Udenfor stod en ung dame der på engelsk med accent præsenterede sig som kunststuderende fra Israel. Hun sagde at hun gik fra dør til dør for at vise sine medstuderendes kunst og måske sælge noget af det.

I vores område er der en del trick-tyverier, hvor udlændinge forsøger at lokke især ældre mennesker til at invitere dem indenfor, hvorefter de stjæler kontanter og andre ting fra deres hjem. Derfor var min første reaktion selvfølgelig rimelig skeptisk. På den anden side vil jeg gerne møde fremmede mennesker med tillid og åbent sind, og da hun ikke forlangte at komme indenfor lyttede jeg til hvad hun havde at sige.

Israeleren begyndte på trappestenen at vise en lang række malerier. Nogle var abstrakte, nogle var naturalistiske, farve, stil og materiale var meget forskellige. De var allesammen flot lavet, nogle var kopier af kendte maleres værker eller deres stil. Der var et par stykker som jeg rigtig godt kunne lide.

Da hun havde gennengået alle malerierne, spurgte hun selvfølgelig om der var nogen af dem vi var interesserede i. Så kommer tidspunktet hvor man skal beslutte om man skal engagere sig yderligere. Hvis hun var hvad hun udgav sig for at være, var det en fin mulighed for at få nogle flotte malerier til en fornuftig pris. Vi mangler noget til at hænge på væggene. På den anden side bryder jeg mig ikke om at træffe beslutninger på stående fod, jeg er altid bange for at der er noget jeg ikke har gennemskuet og har en stor trang til at trække mig tilbage og tænke over det der er sket.

Hun tilbød dog at vi kunne have malerierne stående til næste dag for at se dem i dagslys og tænke over det. Det endte med at hun lod 4 malerier stå hos os uden nogen form for pant eller sikkerhed. Hun gav os priserne på billederne – fra 800 til 1200 kr. for billeder på ca 50 x 70 cm - og så ville hun komme igen dagen efter. På den måde synes jeg ikke vi udsatte os selv for risiko, udover at vi var nødt til at invitere hende indenfor da det pludselig begyndte at tordne med dertil hørende kraftig regn. Det skete der dog ikke noget ved – hun viste os tillid, og vi fik mulighed for lige at tænke situationen igennem.

Idag har vi tænkt meget over de 4 malerier, og faktisk fundet frem til at vi er interesseret i 3 af dem. Den israelske maleri-sælger ringede til eftermiddag og kom efterfølgende forbi. Vi aftalte en pris for de 3 malerier, og så handlede vi simpelthen. Vores sælger foretog lige et lidt kikset opkald til en ‘professor’, der accepterede en rabat fordi vi var ’særligt flinke mennesker’ som havde ‘lidt problemer med økonomien’, men slutresultatet er altså at vi nu er i besiddelse af 3 stk. lærreder med maling på.

Jeg sidder tilbage med en lidt mærkelig fornemmelse over at blive opsøgt på den måde. Det er vist ikke rigtig lovligt, er der ikke noget der hedder dørsalgs-loven? Men også en positiv oplevelse på en måde. Jeg ved ikke om vi har forkøbt os eller gjort en god handel. Det er måske også mindre vigtigt når vi synes at malerierne var pengene værd i vores øjne, og vi ikke har lidt nogen overlast iøvrigt. Du kan se de 3 billeder nedenfor:

Tags : Kunst, Tillid

Jeg er hjemme igen efter en uge i Palma de Mallorca sammen med min veninde. Det har været en herlig ferie hvor alt bare var godt. Vejret, byen, maden, menneskene.

Til forskel fra de oplevelser jeg har haft i diverse spanske hotelbyer på Gran Canaria og andetsteds på Mallorca, må jeg sige at det har været en langt mere autentisk oplevelse at besøge Palma. Jo vist, der er engelsk menukort på visse restauranter, og nogle af butikkerne i de store shoppinggader er meget internationale og kunne ligge i hvilken som helst storby, men det samlede indtryk er langt mere ægte.

For det første møder man ikke kun turister; der tales overvejende spansk (catalansk/castillansk?) omkring éen, og man kan tydeligt se på påklædningen af det ikke er turister. Mændene har altid pæne bukser og skjorte på, og kvinderne har altid flot højt hår og kulørte bluser på. For det andet er bygninger og butikker ikke kun til for turismen – mange af bygningerne i byens centrum, hvor vi opholdt os, har eksisteret i flere hundrede år, og jeg har set små butikker der sælger tobak, hatte eller broderier og sågar et lille møbelværksted.

Det har været en fornøjelse at gå igennem de smalle krogede gader og se op på de grønne skodder og fine træ-balkoner, hvor en mallorciner sidder og læser en bog, eller 2 gravhunde gør hidsigt af de forbipasserende. Det har været skønt at se hunde af alle mulige størrelser og racer blive luftet i de mange små parker. Og det har været spændende at mærke aften-aktiviteten når byen vågner igen efter siestaen.

Eneste lille klage er kun at der næsten var for varmt visse dage; når det er lummert og 34 grader så er det ikke sjovt at traske rundt i en storby. Heldigvis havde vi aircondition på hotelværelset, og det blev vores refugium. Til gengæld kan vi, nu hvor vi er hjemme igen, mindes vores dejlige tur når vi i spejlet ser en mindre bleg kulør end normalt.

Tags : Mallorca

Dette indlæg skrives på min mini-PC på et hotelværelse i Palma de Mallorca. Jeg er på ferie med min veninde.

Vi kom til Palma i lørdags. Vi stod op kl 3 om natten for at nå flyet der afgik kl 6. Da vi ankom til hotellet kl 11 fik vi at vide at vores værelse først var klar kl 13 eller 14. Så ville jeg egentlig hellere have sovet de 3 timer længere – men det er jo ikke en mulighed når det er charterferie.

Målet med ferien har været at opleve noget kultur, shopping og spise noget sushi – og så eller få slappet af. Det har vi allerede nu opnået.

Sushi fik vi allerede første aften, resterne fik vi til frokost dagen efter og så måtte vi også lige besøge Sushi Club igår aftes. Vi har dog snakket om at gå på tapas-restaurant i aften – man må jo også lige prøve den lokale cuisine.

Kultur har vi fået ved at gå rundt i byen med guidebog i hånden. Og idag fik vi fuld valuta for pengene da vi tog med bybussen til Fundacio Pilar i Joan Miro i udkanten af byen. Her var dels et museum bygget efter Joan Miró’s død, hvor både værker af ham selv og andre kunstnere var udstillet, men der var også adgang til det flotte atelier som Miro har brugt siden 1956 og frem til sin død i 1983 – det stod fuldstændig som om han bare lige var gået ud for et øjeblik. Også hans private bolig var der delvist adgang til – her kunne man se et meget primitivt køkken som lignede noget fra Frilandsmuseet samt et par rum hvor Miró havde tegnet skitser på væggene. Meget autentisk og spændende at se. Det må være fantastisk for sådan en kunstner at bo og arbejde under de forhold – smukt og fredfyldt.

Shopping er noget der er foregået løbende og på forhånd via Airshoppen – igår afsatte vi dog hele  dagen til det. Vi gik en tur op ad udvalgte shoppinggader med ekstra mange skobutikker og besøgte også en afdeling af det Magasin-lignende stormagasin El Corte Ingles, hvor vi fandt en lækker buffet-restaurant på toppen.

Afslapning sker på det behageligt airconditionerede hotelværelset når det er siesta og alting alligevel er lukket, så smækker vi benene op på sengen og surfer og læser. Eller vi kan gå ned i det gratis wellness/spa-område som har jacuzzi, sauna, 2 specielle brusere med varierende vandtmeratur og massagedysser samt tyrkisk dampbad. Nogengange sætter vi os også bare på en bænk på en af de utallige små parker og pladser og nyder det fortræffelige vejr.

Mission udført – mere kan man ikke forlange!

Tags : Kunst, Mallorca, Rejsedagbog, Sushi

Jeg  har lige haft besøg af min fætter, som hentede sin hund efter at hun har været i pleje hos os i lidt over en uge. Vi har passet hunden før, og det var igen en stor fornøjelse at dele sin hverdag med hende. Nu er det bare underligt at undvære hende, og igen kører tankerne omkring selv at få hund.

Bededags-ferien er ellers foregået meget i havens univers. Fredag tog vi vores traditionelle tur til Gartneri Toftegaard i Køge efter tomatplanter, agurkeplanter, lidt ekstra spændende chili-sorter samt deres hjemmelavede økologiske plantesække. Vi har nu startet drivhuset op med tomat og chili. Sidste år gik det galt med agurkerne da de kom ud samtidig med tomaterne, de gik simpelthen i vækststandsning og kom aldrig igang igen. Derfor lader jeg agurk og basilikum, som også elsker varme,  vente i vindueskarmen lidt endnu.

Efter at have hentet sommerblomster i både planteskoler og supermarked i flere omgange (og konstateret at Fuchsia ikke kan tåle at stå i drivhus) har jeg nu taget springet og plantet krukkerne til. Det er skønt med de flotte farver. 2 krukker ude ved vejen er stadig fyldt med ivrigt blomstrende hornviol, de får lov at blive indtil de ikke kan mere, derefter bliver krukkerne fyldt med mine hjemmelavede tagetes.

Nu skal jeg så koncentrere mig om at præsentere et forslag til videndeling på arbejde, både for ledergruppen og på et afdelingsmøde, inden jeg kan sætte mig på et fly og tage til Palma de Mallorca med min dejlige veninde og holde en uges ferie.

Tags : Drivhus, Forår, Hunde, Mallorca

Idag har jeg været på besøg på Danish Crowns svineslagteri i Horsens. Jeg kom der for at holde møde, men før vi gik igang fik vi en rundvisning på slagteriet.

Vi startede med at se svinene der hvor de kommer ind, når de bliver leveret af landmændene. De kom ind i en stor stald hvor man havde indrettet miljøet fuldstændig efter hvordan svin foretrækker det, både mht temperatur, fugtighed, hvor mange man står sammen med osv. Der var bemærkelsesværdigt roligt i den hal – ingen skrig og hvinen som grise jo ellers gerne udskryder. Formålet var at gøre grisene rolige inden de skulle slagtes.

Vi så også selve slagtningen. Vi så hvordan svinene CO2-bedøvede svin hængende i bagbenene kørte på samlebånd hen til manden med kniven – han stak den i halspulsåren og dyret døde af hjertestop efter at have mistet ca 3,5 liter blod. Jeg var overrasket over at slagtemetoden faktisk var død ved forblødning; selvom dyret er bedøvet så virker det ikke som den hurtigste død man kan få. Men det er der sikkert både lovgivning og andre overvejelser der regulerer.

Derefter gik vi igennem den moderne bygning og kiggede igennem vinduer på produktionen. Vi så hvordan tungen blev skåret ud af hovederne, hvordan tarmene renses og fik forklaret hvordan slimen mellem tarmene bliver brugt til blodfortyndende medicin. Vi så medarbejderne hænge udskæringer på ‘juletræer’ og robotarmene lægge de forskellige dele på køl i hvide plastkasser.

Det var en meget anderledes oplevelse, og ikke lige sådan en dag på seminar el.l. starter normalt. Det var rart at konstatere at hygejnen er så høj på sådan et moderne slagteri, jeg er fuld af tillid til de produkter der kommer derfra. Jeg synes også etikken virker OK omkring håndtering af dyrene, det var ikke uværdigt. Alt i alt en meget spændende oplevelse som jeg er glad for at have fået.