Idag besluttede jeg mig for at jeg skulle have den cirkelhakke jeg i et stykke tid har tænkt på kunne være løsningen til at luge skvalderkål væk fra roserne. Jeg hoppede på el-cyklen og kørte til Aldershvile Planteskole.

Puha, der var mange mennesker. Masser, masser af damer der optimistisk købte sommerblomster på trods af at det nok stadig er risikabelt at plante dem pga risiko for nattefrost. Da jeg fandt hvad jeg kom efter (hakken) og dermed vidste at jeg alligevel skulle stå i den lange kø, besluttede jeg mig for også at snuppe et par af sommerblomst-tilbudene. Jeg har jo et drivhus jeg kan opbevare dem i indtil det er tid for udplantning.

Så var det bare hen i køen med en bakke fuld af planter på armen, av av. Jeg blev mindet om hvorfor jeg normalt tænker meget over hvornår der er færrest mennesker i butikkerne – jeg bliver altid så stresset af at handle når der er mange mennesker, jeg bliver så vred når de springer over i køen og kan i det hele taget ikke holde det ud.

Udturens 9 km havde tæret godt på el-cyklens batteri, som ikke var ny-opladet, så strøm-indikatoren lyste rødt da jeg kom frem. Hjemturen blev derfor en kortere rute, og det var godt, for jeg løb tør for strøm 3 km fra mit hjem.  Godt at cyklen er blevet meget lettere efter det nye batteri er kommet på. Og så ved jeg da at der er ca. 4-5 km tilbage når den begynder at lyse rødt.

Hjemme igen viste det sig at min cirkelhakke var helt perfekt til at nedlægge skvalderkål omkring roser, uden at rosenplanten kom til skade.

Tags : El-cykel, Forventning, Frustration

Det er cirka et år siden at jeg kom på Facebook. Hoppede med på bølgen og kunne ikke længere styre nysgerrigheden for hvad det var. Det har været sjovt, men jeg synes nu at det løjer lidt af, måske pga det nye format på forsiden.
I søndags oprettede jeg mig på Twitter. Det gik op for mig at det var en kombination af det sjoveste ved Facebook (status-opdateringerne) og blogging, og så måtte jeg også prøve det. Jeg har fundet et par af mine yndlingsbloggere jeg kan følge, og jeg har også forbundet mig til et par politikere.
Jeg har forsøgsvist sat det op, så mine twitterier også publiceres i min Facebook-status. Desuden har jeg installeret et plugin i mit blog-værktøj så der kommer en twitter-opdatering og dermed facebook-opdatering, når jeg skriver et nyt blogindlæg.
Du kan følge mine små kvidre-beskeder på twitter.com/TrineLouise hvis du har lyst.

Tags : Blog

Igen er en ferie ved at gå på hæld. En lille ferie på 1½ uge ved hjælp af påskedagene og 4 feriedage er ved at være til ende, og det har været rigtig dejligt.

Jeg har simpelthen oplevet så meget, og haft gang i så mange aktiviteter,  at det er helt overvældende. Det føles som en ferie der var meget længere end bare 10 dage:

• Middag i TIVOLI
• Solgt brugt sofa
• Frilandsmuseum og hjemmebagt kage-hygge med venner
• Besøg hos begge forældrepar
• Uddelt påskeæg til nevøer og niecer
• Have: drivhus, skyggebed, klipning af stauder, lugning
• Hus: vinduespudsning, rengøring
• Bil: vask og rengøring inde og ude
• I butikker og på planteskole i ro og mag på en hverdag
• På Frihedsmuseet, i Mindelunden og kørt forbi de 2 adresser hvor hhv. Flammen og Citronen døde
• Tidlig morgen-cykeltur i Dyrehaven
• Spillet en masse wii
• Biografen: Blekingegadebanden
• På Bakken
• Passet postkasse på 2 adresser og passet 3 fugle

At have lavet så mange forskellige ting og fået så mange oplevelser, gør at jeg føler jeg har haft en rigtig god og lang pause fra hverdagens trummerum med job, tranporttid, indkøb og madlavning.

Det har som altid været dejligt at tilbringe lang tid sammen med min elskede – at vågne op sammen hver morgen, og være sammen lige frem til man går i seng, det er dejligt. Han har dog også været ude på en del cykelture, og så har jeg nydt at være hjemme og indadvendt i en rolig atmosfære i mit hjem.

Nu kan jeg så se frem til et travlt og aktivt forår med frisk energi.

Tags : Begejstring, Forår

Jeg er målløs over at vi stadig ikke har fundet en balanceret kultur omkring brug af mobiltelefoner. Vi har haft mobiltelefoner siden slutningen af 1990′erne – nu må vi da snart kunne finde ud af at bruge dem på en hensynsfuld, relevant og trafiksikker måde?

Jeg er dybt forarget over hvor mange mennesker der taler i håndholdt mobiltelefon mens de kører bil. Det er jo fastslået at man er lige så ringe bilist som hvis man var alkohol-påvirket, og det er da også helt tydeligt i trafikken. Det er efterhånden rimelig ilde set at køre spritkørsel, men moralen er ikke fulgt med når det handler om mobiltelefon.

Da mobiltelefonerne boomede i 1990′erne blev der også installeret håndfrit udstyr i bilerne – hvor er det udstyr blevet af? Siden er Bluetooth-teknologien kommet, den burde også have givet muligheder for at gøre det let at tale håndfrit hvis det endelig skal være. Se så at komme igang!

Tags : Forargelse, Undren

Hvor er vi dog heldige at påskens vejr er så herligt. Det giver perfekte forudsætninger for at få ordnet alle de ting der trænger sig på i haven, nu hvor man også har fri til at få det ordnet.

En af årets mærkedage for os er, når vi rydder drivhuset og får det vasket ned og klar til en ny sæson. Det blev så idag. Det er altid meget tilfredsstillende at få det gjort, og nu begynder forventningens glæde at bygge sig op til den kommende drivhussæson. Lige nu står drivhuset klart – men tomt. Kun purløg og persille står og lurer i deres zink-baljer. Så må jeg se om jeg kan styre min utålmodighed til maj, hvor vi kan plante tomater og chili ud.

Chiliplanterne står klar til omplantning i vindueskarmen. Der har ikke været så stor spiringsprocent i år – nok fordi vores frø er ved at være nogle år gamle. Vi må se at få taget nogle friske frø i år. Når jeg har priklet chilierne, vil jeg bruge minidrivhusene til forspiring af tagetes. Jeg er overbevist om at tagetes i drivhuset holder bladlus væk fra chili og peberfrugtplanter. De skal bare ikke stå i den samme jord som planterne, det virker til at de tager for meget energi fra de øvrige planter. Jeg har dem i en altankasse som står ovenpå kapillærkasserne med chili/peber. Sådan har vi haft det de sidste 3 år og vi har INGEN bladlus haft.

Næste milepæl kommer til maj, når vi skal til Gartneri Toftegaard og købe udplantningsplanter og økologiske plantesække.

Tags : Chili, Drivhus, Forår

Så rykkede jeg ind i et nyrenoveret kontor på arbejde. Storkontor. Igen.

Storkontorer kan være rigtig gode for medarbejdergrupper, der har løbende personlig kontakt med hinanden og har brug for at koordinere de opgaver der varetages i løbet af dagen. F.eks kan man ikke forestille sig at medarbejderne i en helpdesk sidder i individuelle kontorer. Her er et storkontor et tilvalg man gør for at dækker et behov.

Hvis der derimod ikke er et arbejdsmæssigt behov for at sidde i storkontor, er det min helt klare erfaring at man formindsker medarbejdernes effektivitet drastisk. Støj, trafik og en øget falden i snak tager tid væk fra arbejdet, og de gentagne brud på koncentration mindsker effektiviteten yderligere.

Min funktion hører til i sidste kategori. Min primære opgave er at skrive og tilrettelægge forskellige typer dokumentation, og jeg har ikke nogen arbejdsmæssig nytte af at sidde sammen med de andre grupper i afdelingen. De kolleger jeg har mest brug for at have kontakt med er afdelingens mellemledere og leder, men de kommer alle til at sidde i individuelle kontorer, så dér er ikke nogen synergieffekt for mig at hente.

På arbejdspladser hvor det er ens for alle at man sidder i storkontor må man bare affinde sig med det. Men på min arbejdsplads er der nogen der sidder i enmandskontorer og nogen der sidder i storkontor, og så må jeg indrømme at jeg ærgrer mig over at det ikke er faldet i mit lod at komme til at sidde alene. Jeg føler at jeg kunne arbejde mere effektivt på den måde. Men jeg er ikke blevet inddraget i beslutningen og jeg må bare konstatere at min ledelse ser anderledes på den sag. Øv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på vores teambuilding-aktiviteter i efteråret, hvor vi arbejdede med bevidstheden om vores forskellige personligheder. Især MBTI-profilens fokus på om man er introvert eller extrovert kunne man have brugt direkte, da man tog stilling til hvordan kontorlandskabet skulle fordeles – hvis man ellers havde ønsket at fokusere på effektivitet og jobtilfredshed. I stedet har man i min afdeling valgt at sætte samtlige introverte medarbejdere i storkontorer. Ironisk nok er de få, der får enkeltmandskontor, allesammen extroverte personligheder. Denne gruppe er ved et pudsigt sammentræf beslutningstagerne selv; cheferne

Tags : Frustration, Migselv, Psykologi, Undren, Ærgrelse

Jeg arbejder i en hangar i Københavns Lufthavns sydlige del. Det betyder at jeg ikke bare skal transportere mig til lufthavnen, men også skal de godt 5 km rundt om landingsbanerne og ned til Sydvagten for at komme på arbejde.

Da jeg startede på min nuværende arbejdsplads var min plan at el-cykle til Hellerup Station, for derefter at tage regionaltoget til lufthavnen og bus ned til Sydvagten. Den plan gik jeg hurtigt væk fra af flere årsager: både regionaltoget og bussen var meget ustabile på det tidspunkt, og bussen kørte kun med 20-minuttersdrift hvilket gav for store udsving ved afvigelser fra køreplanerne – jeg risikerede at stå og vente i 20 minutter på en bus hvis toget var forsinket, og det er meget når ruten i forvejen tager 1½ time.

Siden metroen begyndte at køre ud til lufthavnen har jeg derfor det sidste 1½ år brugt en rute til arbejde der indebærer cykeltur til Virum station, s-tog til Nørreport station, metro til Lufthavnen station og så cykler jeg det sidste stykke til Hangar 276. Det har sådan set fungeret rimelig godt, idét metro og s-tog kører mere stabilt end regionaltog, og jeg får stadig god motion.

Dog kan jeg ikke cykle ude ved lufthavnen om vinteren, da der pga. nærheden til vandet er et meget barsk klima på Kystvejen – især meget kraftig blæst og glatte cykelstier gør at jeg må tage bussen det sidste stykke, og så få min motion andetsteds. For et år siden blev der indført 10-minuttersdrift på den busrute, så det kunne lade sig gøre rimeligt flexibelt.

Nu har jeg fået nyt batteri til min el-cykel og er begyndt at overveje at gå tilbage til min oprindelige rejseplan, hvor jeg el-cykler til Hellerup og tager tog og bus derfra. Det virkede som et godt alternativ, nu hvor der er bedre busbetjening i Lufthavnen. Det ville betyde at jeg slap for den barske Kystvej, så ville jeg nok kunne bruge den rute hele året og ikke skulle smadre min hverdag med at gå til spinning i vinterhalvåret. Og udgiften til månedkortet ville blive næsten halveret.

Alt i alt en god idé. Troede jeg – indtil jeg hørte i radioen i morges at man nu fjerne de ekstra busser og går tilbage til 20-minutters drift i myldretiden på den famøse strækning. Så går det hele i fløjten

Suk – man kan da heller aldrig regne med at forbedringer består….

Tags : El-cykel, Transporttid, Ærgrelse

Vidste du at man kan gå på ballondyrs-kursus? Det har min veninde været, og da hun var på besøg til filmaften igår lavede hun disse blomster til mig:

Tags : Begejstring, Billeder, Venner