Dum-dum-dum….Ah!

Der bliver bygget om ved siden af mit kontor, og det larmer. For at kunne koncentrere mig om mit arbejde har jeg derfor hørt meget netradio i denne uge.

Danmarks Radio har spillet et bestemt nummer temmelig meget. Det er ugens uundgåelige på P3- Melanie Fiona med ‘Give it to me right’. Den har et forspil og underlægning som jeg genkender fra et nummer som jeg kun kender perifert, men som jeg ikke har kunnet komme i tanke om hvad var. Jeg kan hverken komme i tanke om noget fra teksten, kunstner eller nummerets titel. Det har irriteret mig hele ugen fordi jeg føler mig snydt hver gang jeg hører forspillet og det så IKKE er det fede 60’er nummer jeg får associationer til.

Idag fandt jeg heldigvis frem til det originalen: The Zombies – ‘Time of The Season’. Mega-fedt nummer med en rigtig hippie-feeling. Jeg så Oliver Stones The Doors-film sidste weekend, og det her nummer minder om den stemning af stoffer, selvudforskning og Summer of Love og med dejligt orgel og meget bækken. Det foresvæver mig at den er blevet brugt i mange film, kan man ikke lige forestille sig den i en Quentin Tarantino-film?

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=JF9bQp717dE[/youtube]

Lignende indlæg:

En tanke om “Dum-dum-dum….Ah!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *