Bloggens fødselsdag

Her i marts er det et år siden jeg startede denne blog.

Som jeg skriver i Formål har jeg haft en personlig hjemmeside siden 1998, men den side jeg havde indtil for et år siden havde aldrig særlig mange besøgende. Jeg lavede siden for den lidt fjernere bekendtskabskreds, men den slog aldrig rigtig an, jeg tror ikke at dem som jeg skrev til læste den.

For et år siden oprettede jeg så denne blog i WordPress, og den har langt større besøgstal. Jeg har tilmeldt min blog blogbot.dk og Danske Weblogs, og et plugin sørger for at der kommer en lille opdatering i Facebook når jeg skriver et nyt indlæg. WordPress sørger for at mine indlæg bliver tilgængelige for Google-søgninger, og der publiceres RSS-feeds.

Alt i alt spredes mine budskaber langt mere end før, og det giver en del flere besøg. Iflg. min besøgsstatistik kommer de fleste via google, så nu skriver jeg tilsyneladende ikke i nær så høj grad til folk jeg kender, men i højere grad til det store ubekendte ‘blogland’. Jeg får ikke ret mange kommentarer på mine indlæg, og jeg har ikke en følelse af at have en større skare af faste læsere. Men det er spændende når jeg kan fornemme at jeg kan give noget input til andre menneskers søgninger.

Jeg må sige at det har være utrolig tilfredsstillende at blogge det seneste år. Jeg har fundet en glæde ved selve det at skrive: at prøve at formulere mig godt og samtidig prøve at være så ærlig som muligt med det jeg skriver. Formålet er at være interessant at læse, og jeg har da også fået et par positive tilbagemeldinger. Jeg har fået et medie hvor jeg kan udtrykke mig som jeg vil, og der er faktisk nogen der læser det. Til daglig siger jeg ikke så meget, så det er nok også noget af grunden til at jeg godt kan lide at blogge. Jeg har i hvert fald tænkt mig at forsætte!

Lignende indlæg:

3 tanker om “Bloggens fødselsdag”

  1. Jamen Trine, tillykke til fødselsdagen til din blog 😉
    Dejligt at du fortsætter… at folk ikke kommentere betyder ikke nødvendigvis de ikke læser med. Det har jeg selv erfaret 😉 Og det kan jeg også se på mine egen besøgstal… men så længe at bloggen her stadig har en puls vil jeg kigge forbi.

Skriv et svar til Annette i Barcelona Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.