Opgradering

Jeg har idag opgraderet versionen på WordPress, som jeg bruger til at holde styr på denne blog. Jeg er gået fra en version 2.2.3 til 2.7. Siden jeg startede bloggen i marts 2008 er der udgivet mange nye versioner, men jeg har været tilbageholdende med at opgradere, da jeg har været bange for at der kunne opstå tekniske problemer, for i så fald regner jeg med at det være ret tidskrævende for mig at løse problemerne. Nu synes jeg imidlertid at det skulle være, og det gik heldigvis uden problemer.

Ved samme lejlighed har jeg skiftet layout på bloggen. Når man skifter såkaldt tema i WordPress skal man ind og redigere en masse små ord og fraser som f.eks. ‘skriv kommentar’ og ‘skrevet af xxx den yyy’ hvis man vil have at det står på dansk i stedet for engelsk. Det skal man gøre i noget HTML-lignende kode, så det er også ret teknisk. Jeg har nu gjort det efter bedste evne, men hvis du støder på en engelsk frase et sted, så sig endelig til.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.