Jeg er en afviger

Det går mere og mere op for mig at jeg på mange punkter adskiller mig fra det normale:

  • Jeg drikker ikke alkohol.
  • Jeg drikker ikke kaffe.
  • Jeg har aldrig gået i børneinstitution.
  • Jeg ønsker ikke at få børn.
  • Jeg drikker ikke light-sodavand.
  • Jeg er ikke medlem af folkekirken.
  • Jeg har ikke en prinsessedrøm.
  • Jeg læser ikke bøger.

Mange kan nok være med på et par af punkterne, men dem alle? Alt i alt tilhører jeg nok et ret lille mindretal. Eller hvad?

Jeg har egentlig altid følt mig som et meget almindeligt menneske med almindeligt job, almindelig bolig, almindelige familieforhold. Men det er som om afvigelserne hober sig op.

Da jeg var lille var jeg en af de eneste der ikke gik i børnehave, da jeg var ung var jeg en af de få der ikke skulle konfirmeres, i tyverne var jeg den underlige til festerne der ikke drak og nu hvor jeg er i trediverne skiller jeg mig meget ud fordi jeg ikke vil have traditionelt bryllup og ikke ønsker mig børn. Efterhånden føler jeg mig decideret kontroversiel. Jeg er vist blevet sær med årene!

Lignende indlæg:

En tanke om “Jeg er en afviger”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *