I et tidligere indlæg har fortalt hvordan jeg har sat mit gamle dukkehus til salg på QXL og at det gik meget godt.

Nu er handelen ved at være afsluttet og jeg synes lige jeg vil følge op på succes-historien. Den har selvfølgelig en bagside.

Den handel jeg beskriver endte med at der i sidste øjeblik kom yderligere 3 bud, og prisen endte på 540 kr. for mit gamle dukkehus. Herefter begynder så handelens realiteter.

For det første kan jeg se at QXL ved afsluttet handel fakturerer mig for gebyrer langt over det jeg selv havde regnet mig frem til. Det er desværre ikke særlig gennemskueligt hvad det egentlig koster at bruge QXL, og jeg har tilsyneladende taget fejl. Prisen for at bruge QXL ligger for mit vedkommende på ca 10% af varens pris.

For det andet viser det sig at køberen med det højeste bud har overset mine leveringsbetingelser: kontant ved afhentning. Dukkehuset er stort og tungt og jeg synes ikke det egner sig til erhvervsmæssig transport, jeg ved ikke hvordan jeg skulle finde emballage osv. Køberen bor langt oppe i Sverige og har ikke tænkt sig at komme og hente dukkehuset her i Danmark. Da jeg endelig får kontakt med ham – QXL’s kontaktformular virker åbenbart ikke – følger en lang mail-korrespondance hvor køberen forsøger at få mig til alle mulige krumspring så han slipper for at hente varen hos mig og stille med kontanter.

Alt i alt en lidt mere ærgerlig oplevelse end det først så ud til. Jeg har tidligere forsøgt at sælge dukkehuset på loppemarked uden held. Jeg hader at smide gamle ting ud som godt kan bruges, jeg synes genbrug og handel med brugte ting er mere “bæredygtigt” set i samfunds-perspektiv. Men det er ærgerligt at det skal være så besværligt. Nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre med de andre ting jeg ikke har brug for mere – for der er ikke plads til dem i kælderen.

Tags : Skuffelse, Ærgrelse

I den forgangne uge skulle jeg købe en fødselsdagsgave til en ven, og han ønskede sig en dock til sin nye iPhone. Jeg gik derfor i Humac på Lyngby Hovedgade, hvor man kan købe Apple-produkter og tilbehør. Her fik jeg en så elendig betjening, at jeg håber at jeg aldrig er nødt til at gå derind igen.

Da det blev min tur i køen henvendte ekspedienten sig til mig ved at kigge på mig med løftede øjenbryn.

Da manden ikke sagde et ord, begyndte jeg at forklare hvad det var jeg kom for at købe.

Hertil svarede han kun med at ryste på hovedet.

Da han igen ikke “sagde” mere end det, spurgte jeg uddybende om det betød at de ikke havde den pågældende vare, hvorefter han vendte sig om og begyndt at gå på en hjemmeside på en pc ved siden af. Endelig åbnede han munden og sagde at han lige skulle se om jeg kunne købe den online, hvortil jeg måtte svare at det var en gave jeg skulle give om få dage så online-køb var ikke aktuelt.

Det sidste jeg fik ud af ham var at “så er løbet kørt” – sagt i en arrogant tone som om at det var jeg selv ude om.

Den fåmælte mand sagde herefter ikke mere, og jeg måtte så bare sige “så må jeg jo gå igen” hvortil svaret lød “Ja”.

Jeg er godt klar over at alt hvad der har med Apple og specielt iPhone i øjeblikket går som varmt brød. Det er virkelig en række produkter som har succes, og tillykke med det. Men når man så ikke formår at have varerne i sin butik, så synes jeg nærmere man burde beklage overfor sine kunder, end at behandle dem som undermennesker der selv er ude om at de ikke kan få lov til at købe varen. Det må da være dejligt at arbejde med succesfulde produkter, hvorfor dog ikke et lille smil eller lidt imødekommenhed?

Mage til arrogant behandling har jeg dog sjældent oplevet. Det kan godt være man slipper afsted med den opførsel i opgangstider, men hvad vil de gøre den dag det går den anden vej?

Tags : Forargelse, Penge, Shopping, Undren, Vrede

På de første klassetrin i folkeskolen havde min bror en række matematikbøger der hed “Hej Matematik”. Så vidt jeg husker synes mine forældre ikke det var så godt et bogsystem, det vi havde i min klasse var vist bedre.

Men nu om dage er Hej Matematik noget jeg synes er rigtig rigtig godt!

Især er jeg blevet helt vild med det nummer der automatisk starter på ovenstående link: ‘Walkmand’ ! Det er en genial blanding af det gamle Michael Hardinger-nummer og moderne rytmer, produceret som man gør nu om dage. Rigtig lækkert. Jeg kan godt lide den linie der hedder “Gi’ den op for Dingers hook”.

Fætrene Rasted hylder Michael Hardinger med dette nummer, og på nedenstående YouTube-klip kan man også høre hvordan Søren Rasted kalder ham en af de bedste sangskriver gennem tiderne, da sangen lanceres i Vega med selveste Dinger på scenen:

Det er høstsæson i drivhuset.

Vi har allerede hentet adskillige kurvfulde tomater og agurker – det ser jo herligt ud, og det smager også skønt. Min mor var glad for at få en pose tomater med hjem: “Så slipper jeg for at købe dem, og de smager meget bedre de her”. Det er jo også dejligt at vide hvordan de er dyrket.

De tidlige chilisorter er også begyndt at modne, her er et billede af den første chilihøst fra forleden:

I år må vi se at få taget os sammen til at få konserveret chilierne, for man kan jo ikke spise alle de chilier nu mens de er friske. Jeg håber vi kan finde en god opskrift på noget salsa, som så kan bruges henover vinteren.

Tags : Billeder, Chili, Drivhus, Høst, Sommer

Da jeg i marts til min begejstring opdagede at Sticks’n’sushi skulle åbne i Lyngby blev jeg rigtig glad og skrev dette indlæg. Nu er de endelig åbnet – i lørdags.

I mellemtiden har jeg opdaget et fantastisk sted i Lyngby som også har sushi. Stedet hedder TA KE Wok & Sushi og de laver fremragende mad. Sushien er super lækker og de har nogle rigtig gode kombinationer. F.eks har de en rulle med softshell crab som får mig til at sige uhm-lyde højt, selvom jeg prøver at lade være. Smagte den igen idag…Vi har været der en del gange efterhånden, og det er godt hver gang.

Det som også gør denne restaurant specielt god er at de har andet end sushi. Min bedre halvdel er nemlig ikke så meget for sushi, men her kan han få lækker thaimad med masser af ris til. På denne måde kan det lade sig gøre at gå ud og spise sushi med ham, hvilket jeg nyder meget. Det har de sidste ca 10 år været en fornøjelse jeg kun kunne dele med en veninde eller min bror da han boede i Danmark.

Jeg har også hentet take-away sushi en enkelt gang og det fungerede bare perfekt. Jeg hoppede bare på cyklen og kørte de 2 km til Lyngby, og maden var klar på kun 20 minutter. Det er noget nemmere end at vente 45-60 minutter på at hente sushi i Hellerup, som hidtil har været alternativet.

Spørgsmålet er om jeg kommer til at bruge Sticks’n’sushi i Magasin i Lyngby – gik lige forbi efter måltidet hos TA KE og der var stuvende fuldt, så hvis der ikke er plads så ved jeg i hvert fald godt hvor jeg kan gå hen i stedet.

Tags : Begejstring, Restaurant, Sushi

Det går mere og mere op for mig at jeg på mange punkter adskiller mig fra det normale:

• Jeg drikker ikke alkohol.
• Jeg drikker ikke kaffe.
• Jeg har aldrig gået i børneinstitution.
• Jeg ønsker ikke at få børn.
• Jeg drikker ikke light-sodavand.
• Jeg er ikke medlem af folkekirken.
• Jeg har ikke en prinsessedrøm.
• Jeg læser ikke bøger.

Mange kan nok være med på et par af punkterne, men dem alle? Alt i alt tilhører jeg nok et ret lille mindretal. Eller hvad?

Jeg har egentlig altid følt mig som et meget almindeligt menneske med almindeligt job, almindelig bolig, almindelige familieforhold. Men det er som om afvigelserne hober sig op.

Da jeg var lille var jeg en af de eneste der ikke gik i børnehave, da jeg var ung var jeg en af de få der ikke skulle konfirmeres, i tyverne var jeg den underlige til festerne der ikke drak og nu hvor jeg er i trediverne skiller jeg mig meget ud fordi jeg ikke vil have traditionelt bryllup og ikke ønsker mig børn. Efterhånden føler jeg mig decideret kontroversiel. Jeg er vist blevet sær med årene!

Tags : Bryllup, Børn, Migselv, Religion, Tilbageblik, Undren

I 2007 var jeg til 3 bryllupper. Det har jeg også været i 2008. Der var stor forskel!

 Efter de 3 bryllupper i 2007 harcelerede jeg lidt her på bloggen over at mine jævnaldrende venner og familiemedlemmer vælger traditionelle bryllupper “med det hele”. De var nøjagtig ens, selvom det var 3 meget forskellige par. De 3 bryllupper jeg har været til i år har været meget anderledes – og efter min mening mere moderne.

Det første bryllup i år var mit eget. Vi følte at den store beslutning om at vælge hinanden og et liv sammen blev taget allerede 3 år tidligere, da vi solgte vores lejligheder og flyttede sammen i et lille hus vi købte sammen. Brylluppet symboliserede altså ikke i denne situation 2 menneskers valg om at følges gennem livet, det var mere en bekræftelse af eksisterende forhold. Derfor synes vi at det der passede til vores bryllupsdag var at gå på rådhuset og så lige orientere familie og venner om det bagefter.

Senere på foråret blev min svigerinde gift med sin kæreste gennem mere end 15 år. Det var udelukkende en praktisk foranstaltning fordi de har børn sammen og iøvrigt for at sikre hinanden. Det var også på rådhuset, og der var en kort reception hjemme i haven bagefter. Brudens lillebror var tilmeldt et vigtigt cykelløb den dag de valgte, og det var bare helt iorden at han ikke kom til brylluppet.

Og igår var vi så til årets tredje bryllup. Et par der har kendt hinanden i ca. 1½ år og lige har fået et barn sammen. Det var kirkebryllup med efterfølgende reception og aftenfest. Men det var meget anderledes end 2007-bryllupperne. Bruden var smuk i en lang elegant rød kjole. Parret gik op af kirkegulvet sammen med deres lille dreng på armen. Ingen brudebuket, ingen ‘best man’, ingen ris. Efter champagne og snacks i deres nærliggende lejlighed blev selskabet kørt i minibus til en lækker restaurant inde i city, hvor vi fik en udsøgt 5 retters menu. Der var ingen fast talerække, men dem der gerne ville sige noget gjorde det. Ingen banken på tallerkenerne med bestik, ingen kysselege, bare voksen samtale og god mad.

Det er dejligt at erfare at der er andre måder at holde bryllupper på end den traditionelle skabelon.

Tags : Bryllup, Kæpheste

Vores kælder er fyldt med en masse brugte ting, som vi ikke skal bruge mere. For noget tid siden bad mine forældre mig hente de ting jeg havde stående hos dem – de skulle selv bruge skabene. Jeg hentede derfor bøger, legetøj, et dukkehus og selv rangler og andre babyting fra min barndom. Og i vores ferie har vi som tidligere beskrevet rykket om på stuen, hvilket også har genereret nogle overskydende møbler og hifi-udstyr.

Alt i alt står jeg nu med en række ting som jeg ikke skal bruge og som der ingen grund er til at gemme. Vi bor i et ret lille hus, så vi kan ikke blive ved med at stuve tingene af vejen i kælderen – der er ikke mere plads tilbage nu.

Hvad gør man så med det? I tidligere situationer har jeg spurgt venner og bekendte om de er interesseret, men disse gamle ting har allerede været gået “i arv” i omgangskredsen. På den anden side er det ting som stadig virker og som godt kunne gøre nytte, så det giver ikke mening at smide tingene ud. Derfor har jeg prøvet noget andet: salg over internettet.

Til at starte med har jeg sat mit gamle dukkehus til salg på QXL. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Når jeg så på andre varer der var til salg, var det meget forskelligt hvordan det gik – nogle havde fået adskillige bud, andre var der slet ingen interesse for. For mit dukkehus er det gået godt, jeg har i skrivende stund fået 2 flotte bud. Så jeg synes det er spændende og har fået mod på at prøve at sælge nogle af de andre gamle ting online.

Tags : Penge