Michael McDonald – en teamplayer

Jeg var til koncert med Michael McDonald i TIVOLI igår. Det var en rigtig dejlig koncert, ikke overraskende for han er jo en dygtig fyr med masser af rutine og hjertet på rette sted. Men han leverede endnu en super god koncert med det man nok kalder et veloplagt band.

Jeg har været til koncert med Michael McDonald 2 gange før, da han var i Danmark 2 gange i 2003. Dengang var musikken ny for mig, og min oplevelse var stort set bare at få slået benene væk under mig af begejstring for musikken og Michaels fortolkning.

Sidenhen har jeg anskaffet mig en masse flere plader med Doobie Brothers og Michael McDonald og har trængt lidt mere ind i musikken. Da jeg stod til koncerten igår reflekterede jeg lidt mere over hvilken kunstner han er. Det slog mig at han virker til at være mere en musiker end en frontfigur. Når han sidder der bag sit keyboard er han så koncentreret, og det er uanset om han selv synger eller om andre band-medlemmer synger eller spiller solo. Det virker simpelthen som om han ser sig selv som en del af en helhed der skaber musik. Et meget sympatisk træk.

Vurdering:  ★★★★☆ 


Lignende indlæg:


Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.