DSB kører kampagne i øjeblikket, der er udlovet bonus til togrevisorerne, hvis de kan notere flere ikke-betalende gæster end normalt. Derfor myldrer s-togene med togrevisorer.

Jeg går selvfølgelig ind for at alle skal betale og er forarget over folk der snyder i toget. Men jeg bryder mig altså ikke ret meget om mange af de togrevisorer man støder på. Derfor er jeg en lille smule stædig når jeg møder dem.

Her er en dialog fra kl. 7:05 i B-toget i morges:

Togrevisor: ”Godmorgen”

Jeg:  ”Godmorgen”

Togrevisor: ”Kort eller billet!”

Jeg: ”…vil du gerne se det?”

Togrevisor: “Ja”

Jeg begynder jeg at finde mit kort frem.

Togrevisor: ”Du er bare helt væk”

Jeg: ”Nej, jeg vil bare gerne vide hvad du vil”

Selvfølgelig vil jeg gerne vise mit månedskort, som jeg betaler 980 kr om måneden for. Men jeg synes at togrevisorerne som et minimum bør sige hvem de er og hvad de vil – og ikke bare stille sig op og glo på éen. Det er som om nogle af togrevisorerne tror at de er tog-politiet, de taler i en kommanderende og nedladende tone, og føler tilsyneladende ikke at de behøver at udvise nogen form for høflighed eller konduite. Men politi er de altså ikke, og jeg bliver fornærmet når man taler til mig som politiet taler til en autonom, jeg er en betalende kunde som ikke har gjort noget galt.

Tags : Forargelse, Transporttid

TV2 Film sender for tiden Tilbage Til Fremtiden-filmene igen og igen. En af dem foregår bla. i det vilde vesten, hvor man som bekendt brugte heste som transportmiddel. Pludselig slog det mig hvor smart det egentlig er.

I disse tider, hvor vi skal prøve at finde ud af at bruge noget andet end olie som brændstof til biler, var det måske en idé at overveje at genindføre heste? De er jo i virkeligheden økologiske motorcykler! Effektiv transport for 1 person. Sådan en hest kan sikkert løbe ca 50 km/timen, den skal kun have vand og landbrugsprodukter som “brændstof” og affaldsproduktet kan bruges som gødning. Og så er det smukke levende væsener, som jeg vil mene giver meget mere nærvær på pendle-turen til og fra arbejde end en bil eller toget gør.

Jeg er klar over at det ville betyde en temmelig stor omlægning af vores vejnet. Der skulle vel ideelt set laves grusveje igen, og med den trafik der er i hovedstadområdet kræver det nok også en vis oprydning, ellers stopper vejene nok til med hestepærer. Der skal naturligvis være ordentlige “parkeringsforhold” incl. vand og foder både hjemme og ved arbejdspladserne. Og man er også nødt til at tænke på alternativer til allergikere.

Men jeg synes nu alligevel det er en interessant tanke. Eller er det mig der er skør?

Tags : Ideer

Så er vi hjemme igen. Begge to. Mads har kørt solo-klassen i Nordic24 og fik en flot placering i Top 30 ud af 80 deltagere, på trods af at det er første gang han stiller op i den kategori. Han var oppe imod folk som har sponsorer, klubber og supportere til at hjælpe sig igennem de 24 timer - Mads sørger for alting selv; vaske cykel, skifte dæk, hente mad og drikke osv. Jeg er utrolig stolt af ham.

Jeg har støttet Mads dels hjemmefra og dels ved at cykle op til Rudegårds Stadion et par gange med forplejning og omsorg. Jeg kunne dog ikke være med fra starten, da jeg lige skulle overvære hans ene søsters vielse på Gladsaxe Rådhus og deltage i efterfølgende reception lørdag formiddag.

Det kunne jeg jo også godt nå når jeg var hjemme fra koncert allerede halv et fredag aften.

Pyha, det er sjældent at der sker så mange unikke ting i éen weekend. Jeg er helt fyldt op af gode oplevelser. Nu synes jeg at jeg har fortjent at slappe af og være lidt indadvendt indtil det bliver mandag morgen.

Tags : Begejstring, Bryllup, Livsglæde, Stolthed, Travlhed

Jeg var til koncert med Michael McDonald i TIVOLI igår. Det var en rigtig dejlig koncert, ikke overraskende for han er jo en dygtig fyr med masser af rutine og hjertet på rette sted. Men han leverede endnu en super god koncert med det man nok kalder et veloplagt band.

Jeg har været til koncert med Michael McDonald 2 gange før, da han var i Danmark 2 gange i 2003. Dengang var musikken ny for mig, og min oplevelse var stort set bare at få slået benene væk under mig af begejstring for musikken og Michaels fortolkning.

Sidenhen har jeg anskaffet mig en masse flere plader med Doobie Brothers og Michael McDonald og har trængt lidt mere ind i musikken. Da jeg stod til koncerten igår reflekterede jeg lidt mere over hvilken kunstner han er. Det slog mig at han virker til at være mere en musiker end en frontfigur. Når han sidder der bag sit keyboard er han så koncentreret, og det er uanset om han selv synger eller om andre band-medlemmer synger eller spiller solo. Det virker simpelthen som om han ser sig selv som en del af en helhed der skaber musik. Et meget sympatisk træk.

Tags : Anmeldelse

Igår aftes var Mads og jeg i biografen og se Sex and the City-filmen. Den var god! Gode skuespillere og en masse gode og modige pointer, især i betragtning af at serien foregår i USA. Det vender jeg tilbage til.

I de 6 år serien blev sendt oprindelig så jeg den trofast, og når den siden er blevet genudsendt har jeg også hængt på når jeg “kom forbi”. Det er et virkelig godt univers man har fået skabt her.

Det som gjorde serien spændende for mig var det opgør man tog med fordommene om singlepinger. De 4 hovedpersoner viste hvordan man sagtens kan have et godt liv som single og at man ikke behøver at føle sig mindre værd bare fordi man bor alene. Det var virkelig noget jeg kunne relatere til som den single jeg var i de år. Serien tog nogle interessante situationer og problematikker op fra livet som single.

F.eks afsnittet hvor Carrie får stjålet et par dyre sko til en fest hvor man skal tage skoene af før man går ind, og værtinden efterfølgende håner hende for at have en dyr livsstil og ikke have et “rigtigt liv” da hun forsøger at få dem erstattet. Her blev det virkelig illustreret hvordan visse valg i livet bliver hyldet med opmærksomhed, engagement og gaver i stride strømme, og andre valg bliver udsat for mistænkeliggørelse, latterliggørelse og mangel på forståelse. Carrie ender med at skrive til værtinden at hun gifter sig med sig selv og på ønskelisten er kun det stjålne par sko – og hun får dem!

Filmen tog så fat i det samme univers bare 3-4 år senere. Nu bliver der behandlet emner omkring det faste parforhold, både det gode og det dårlige. En central historie er området omkring det at holde bryllup, hvordan det skal foregå og hvordan man holder fast i sig selv i den forbindelse. Igen rammer filmen noget aktuelt i mit liv, da både jeg selv og mange andre i min omgangskreds bliver gift i disse år, hvorfor jeg har gjort mig mange tanker om lige dette emne (se tidligere blogindlæg). Filmen kommer med en interessant og modig pointe om dette emne.

En sekundær pointe var også tankevækkende for både Mads og mig: dette med at hvis alting går godt, så er det OK! Man behøver ikke at forvente at alting går dårligt bare fordi man har haft medgang i en periode. Egentlig også ret modigt.

Tags : Anmeldelse

Igår var aftensmåltidet med nye kartofler. Idag har jeg arbejdet hjemmefra. Så kunne jeg rigtig nyde en sommerspecialitet jeg elsker højt: kartoffelmad! Der var heldigvis 5 kartofler tilovers igår aftes, så med super mørkt schwartzbrot, hjemmedyrket purløg og Irmas ægte mayonaise blev det et sandt festmåltid til frokost: 4 halve med kartoffel. Mums siger jeg bare.