Intro-tiden overstået

Nu har jeg været på min nye arbejdsplads i 7 uger. Jeg har brugt denne første tid på at lære organisationen og forretningen at kende. Jeg har lært lidt om luftfart, men jeg har stadig at lære meget. Jeg har lært noget om MyTravel Airways og MyTravel turoperatørerne dvs. Spies, Tjæreborg osv. Jeg har set et par af vores fly helt tæt på, 2 gange har der nemlig været fly i hangaren inden for normal arbejdstid. Jeg har været på turnus i IT-afdelingen og interviewet mine kolleger om processer og procedurer. Og jeg er blevet introduceret til en lang række opgaver, som jeg skal til at løse. Det har været rigtig spændende, og jeg glæder mig til at gå i gang med de forskellige opgaver.

Og på lørdag skal jeg så lære vores produkt at kende helt konkret – jeg tager med Spies til Gran Canaria. Mads og jeg bliver hentet af en taxa tidligt lørdag morgen og så er det ellers af sted til sol og 26 grader, blid brise og fri, fri, fri. Jeg synes også jeg trænger. Jeg har ondt i halsen, jeg er bleg og jeg er træt. Det har været spændende at starte i MyTravel Airways, men det er naturligvis altid hårdt det med at starte på noget nyt og lære nye mennesker, nyt forretningsområde og en ny kultur at kende. Så det passer rigtig godt at tage en lang pause lige nu.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.