Jeg synes jeg er ved at være faldet nogenlunde til i mit nye job. Jeg har mødt alle og kan alle navnene i afdelingen og er begyndt at danne mig et indtryk af de første projekter jeg skal involveres i. I de kommende uger skal jeg i turnus i de 3 grupper, og derefter har jeg ferie. Når jeg vender tilbage skal jeg så i gang med noget uddannelse (ITIL) og derefter i gang med projekterne. Det er rigtig rart at der er sådan en plan hvor man giver sig tid til at lære organisationen og kollegerne at kende. Det passer mig rigtig godt at vide hvad der sker hvornår, så er jeg mere tryg og kan bedre tage alle de nye indtryk til mig og give mig hen til begivenhederne.

Min transport-plan B virker bedre end plan A. Jeg tager toget fra Virum til Lufhavnen og cykler så de 5 km rundt om landingsbanerne til Sydvagten, hvor mit nye arbejde ligger. Det har jeg gjort de sidste 1½ uge og det har fungeret godt. Der er ikke den helt store tidsmæssige genvist, da cykelturen tager lidt længere tid end busturen, men det giver utrolig meget fleksibilitet ikke at skulle tilpasse sig bussens meget få afgange. Jeg har valgt at tage min gamle almindelige cykel ud i lufthavnen, jeg vil ikke have min dyre el-cykel stående der, og det giver også udfordringer mht opladning af batteri osv. Efter at have cyklet 25 km om dagen på el-cykel i 1½ år skulle man tro at jeg kunne cykle 11 km på almindelig cykel uden problemer, men jeg må indrømme at det har været fysisk temmelig hårdt. Der er ingen bakker, men der er næsten altid modvind, da Kystvejen i forbindelse med åbne arealer og visse steder helt ud mod vandet. Så mine lårmuskler har været temmelig trætte her på det sidste!

Jeg er gået i gang med fysioterapi-behandlinger. Jeg har spændinger i nakke og skuldre og får noget massage. Det er helt vildt hårdt! Jeg bliver helt træt og ør når jeg har været deroppe, og nogen gange får jeg også hovedpine dagen efter. Jeg skal samtidig lave øvelser og korrigere min holdning, jeg er spændt på om det kan give mig færre spændinger i længden.

Med nyt arbejde, mere cykel-motion og fysioterapi har jeg alt i alt masser af ting der kan gøre mig træt. Jeg sover RIGTIG godt om natten! Men det er alle ting som giver optimisme og håb, og så er det til at holde ud. Men det bliver nu rart at tage 2 uger til Gran Canaria om 4½ uge, så skal Mads og jeg bare slappe HELT af og nyde hinandens selskab. Jeg tror det kommer til at passe rigtig godt med en ferie lige på det tidspunkt; det er god timing.

Tags : El-cykel, Gran Canaria, Transporttid

Min første uge på mit nye arbejde er gået. Det har været en meget positiv oplevelse. I torsdags var der arrangeret en introduktions-dag for nye medarbejdere; vi var 11 der var nye indenfor de sidste par måneder. Først blev vi budt velkommen af firmaets direktør, og derefter fik vi orientering om firmaets historie osv. Der var sikkerhedsundervisning, og derefter en omfattende rundtur på virksomheden hvor alle afdelingslederne fortalte om deres afdelinger. Det gav et rigtig godt billede af virksomheden og jeg er meget imponeret over at så mange ledere brugte tid på at fortælle os om afdelingerne. Det får en til at føle sig velkommen og som en del af virksomheden.

Det har selvfølgelig været en uge fuld af nye indtryk, og jeg har været utrolig træt når jeg er kommet hjem om aftenen. Det handler jo om både nye mennesker, nye omgivelser og ny måde at komme på arbejde på. Men alle har taget så godt imod mig, at jeg allerede føler mig hjemme og godt tilpas. Og så er jeg så heldig at min dejlige kæreste er så sød at han helt af sig selv tilbyder at tage sig af al madlavning osv – hele ugen. Så er det jo ingen sag!

Transporten til arbejde er lidt af en udfordring. Min plan har i den forgangne uge været at cykle til Hellerup station, tage toget til lufthavnen, og så tage en bus der kører udenom lufthavnsområdet (landingsbanerne mv) om til syd-siden. Det tager ca. 1½ time hver vej – hvilket er det dobbelte af hvad jeg har været vant til på mit tidligere arbejde. Især det med bussen belaster meget, da den kun kører 2-3 gange i timen. Jeg overvejer derfor en anden strategi: s-toget fra Virum station til Nørreport, regionaltog til lufthavnen og derefter at cykle de sidste 5 km. Det vil give mere fleksibilitet, da både regionaltog og s-tog kører meget oftere end bussen, og når metroen begynder at køre til lufthavnen bliver det endnu mere fleksibelt. Og så kommer transporttiden også tættere på 1 time end de 1½. Det giver en lidt mindre mængde motion om dagen, og det koster en hel del mere at have månedskort til hele turen hjemmefra og ikke bare fra Hellerup, men lige nu synes jeg at det er vigtigere at minimere transporttiden.

Tags : Transporttid

I mandags startede jeg i stillingen som proceskonsulent i MyTravel Airways. Jeg blev taget godt imod første dag med morgenmad i afdelingen og hyggesnak. Første dag fik jeg diverse adgange, bla. mit ”havnekort” som giver adgang til lufthavnsområdet, og holdt et lille møde med min nye chef om planen for den første tid. Siden har jeg læst forskelligt materiale og i morgen skal jeg på intro-kursus med personaleafdelingen.

Alle har været meget søde og rare ved mig, og der er intet pres på for at skulle præstere lige fra starten. Jeg har endda fået lov til at tage en lidt blød start mht. arbejdstiderne. Det er utrolig forfriskende at arbejde i en meget mindre organisation, hvor alle kender hinanden ved fornavn og man er fysisk tæt på hinanden. Tænk at arbejde i en virksomhed, hvor personaleafdelingen ligger 10 meter væk fra ens kontor og hvor der f.eks. er en kasse-funktion hvor man kan hæve penge til kantinen eller få et forskud hvis man skal have udgifter på firmaets vegne. Personalechefen kom personligt og hilste på mig første dag.

Det er også spændende at lære om denne nye branche. Alle er så glade og snakker hele tiden om rejser. Mine nye kolleger rejser meget, og det er også en del af virksomhedens strategi at medarbejderne selv skal vide hvad det er vi sælger til kunderne, og derfor har man efter 1 års ansættelse mulighed for at rejse til fordelagtige priser.

Jeg arbejder i en hangar, og når jeg går til kaffemaskinen kan jeg kigge ned i hangaren der hvor der kan stå et fly – det er lidt frygtindgydende selvom der ikke har stået et fly endnu, det gyser lidt i mig ligesom da jeg var lille og gik ud i min mormors gårds maskinhal, hvor mejetærskeren og traktorerne stod. Ellers mærker man ikke så meget til flyene som jeg havde troet, der må være godt lydisoleret for man hører næsten aldrig et fly.

I går var Mads og jeg til det 3. bryllup inden for 3 uger + en dag. At gå til så mange bryllupper så tæt på hinanden sætter tanker i gang; jeg kan ikke lade være med at reflektere over den måde som man holder bryllupper på. Alle 3 bryllupper har været helt traditionelle med kirke, hvide kjoler, lange middage med traditionel talerække, brudevals osv. – præcis samme skabelon.

Hvorfor vælger moderne mennesker som mine venner og familiemedlemmer at gøre sådan? Jeg synes jo egentlig ikke at disse traditioner er så relevante for den måde som vi lever i dag. At man bliver viet i kirke selvom man ikke er kristen, at man skal have hvid kjole på selvom man ikke er ”uskyldig”, at faderen skal give sin datter væk, selvom hun har boet sammen med sin tilkommende i adskillige år og på den måde har givet sig selv væk for længe siden…. Jeg forstår det ikke.

Svaret er jo gerne at det er ”prinsesse-drømmen” og tradition – det virker som om at brudeparrene synes at man ikke bliver rigtig gift hvis ikke man gør det på den måde. Det er ikke fordi at jeg ikke kan respektere at de ønsker disse bryllupper. Men jeg kan bare ikke forstå at man tager traditionen KUN for traditionens skyld, når den ikke har noget at gøre med livet som det i virkeligheden leves i vore dage.

Tags : Bryllup, Religion

I denne weekend er jeg i ingenmandsland. Fredag havde jeg sidste arbejdsdag i IBM. Jeg sagde farvel til mine kolleger med kage og slik på mit kontor, og fik en masse CD’er med lækker musik i farvel-gave. Jeg har dokumenteret og overdraget mine opgaver. En periode på 6 år er slut. En periode hvor jeg har haft glæder og sorger, jeg har grint og jeg har grædt. Jeg har mødt mit livs store kærlighed, og oplevet meget barske jobforhold. Nu er den tid ovre. Heldigvis beholder jeg mit livs lys selvom jeg stopper i IBM.

Mads og jeg fejrede friheden med en shoppetur til Lyngby og senere fredagsrock i TIVOLI.
På mandag starter jeg i mit nye job som proceskonsulent i MyTravelAirways. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på en frisk. Mit håb her inden jeg starter er at det er en mindre barsk verden at komme ind i. Jeg håber at der er lidt mere medmenneskelighed, forståelse og plads til at tage sig af hinanden. Og jeg håber at jeg kommer til at føle at jeg hører til.

Tags : Forventning