Forår

Det er dejligt hvert år – forår, uhm! Det er så dejligt at følge med i – så kommer der vintergækker, så er der krokus, påskeliljer – hvornår kommer mine nylagte tulipaner? Jeg nyder det til fulde. Vores chili-spirer er nu blevet store, og jeg har priklet ca 35 små planter om i større potter, hvis de alle bliver store og blomstrer, så er der nogle venner og familie der bliver overdænget med chiliplanter. En masse andre projekter trænger sig på i haven og med huset, det er rigtig dejligt at kunne have sådan en indflydelse på sine omgivelser, man bestemmer bare helt selv når man har eget hus.

Påsken ligger foran os med 5 dejlige fridage. På fredag tager vi et lille smut til Oslo – som tidligere passagerer på DFDS Minicruise fik vi et tilbud vi ikke kunne afslå. Ellers byder tiden på familiehygge.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.