Hjemme fra Nordjylland

2 ugers vinterferie er ved at være slut. Fra onsdag til onsdag har vi været i sommerhus i Thy tæt ved Klitmøller. Det blev en ret dramatisk tur; vi kørte fast i snestormen 2 km før sommerhuset, havde ikke nok mad, toilettet virkede ikke og vi var i praksis sneet inde hele ferien. Det blev næsten en overlevelsestur, hvilket lagde en dæmper på hvor afslappet og afstressende ferien blev. Vi fik dog nydt husets faciliteter – spabad og sauna – og set TV, læst blade og set DVD.

Da vi kom hjem konstaterede vi til vores begejstring at det var lykkedes os at få alle vores chilifrø til at spire – både dem vi selv havde fisket ud af chilier som vi har spist, og nogle frø vi havde købt i USA via internettet. Det er et fantastisk lille mirakel at sådan et lille tørt frø i kombination med lidt jord, vand og sol kan blive til en spire og senere en plante der kan give nye chilifrugter. Nu kan vi endnu mindre vente til vi kan begynde at bruge drivhuset.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.