Min mand og jeg har nu haft vores sommerhus i 1 år. Det har været skønt. At have sommerhus lever fuldt op til forventningerne og mere til. Jeg har virkelig nydt at have et lille fristed  at tage hen til i weekender og ferier. Selvom det er vigtigt for mig at kunne slappe af derhjemme, så gør det altså noget særligt at man tager væk hjemmefra.

Vi har holdt alle ferier i sommerhuset lige siden vi købte det: efterårsferie, nytår, 1 uges vinterferie, påskeferie og 2 ugers sommerferie. Dertil kommer en del weekender. Trods det har jeg ikke følt at vi SKULLE tage derop, og det var også en betingelse vi stillede inden vi købte huset – det må ikke være sådan at vi ikke kan bruge fritiden på andre måder. Vi har således en tur til Mallorca planlagt i september, og vi kan sagtens forestille os andre rejser i fremtiden.

Rent praktisk har jeg gjort mig en en række erfaringer med at have sommerhus. Jeg har lært at:

• tænde op i en brændeovn
• hvis man slukker for vandet mens man sæber sig ind og når man vasker håret, så er der varmt brusebad fra start til slut selv med en 30 liters elvandvarmer
• 35 kvm er et helt OK areal at bo på for 2 mennesker
• når det er minus 10 grader udenfor er der ca. minus 2 grader inde iet uopvarmet sommerhus
• en Rotak 43 el-plæneklipper kan sagtens klare en sommerhusgrund uanset hvad forhandleren siger
• man sover fantastisk godt når der ikke er vejbelysning og trafikstøj udenfor
• når det er tid til at demontere bruserens termostat-blandingsbatteri pga frost, så er det ikke tilstrækkeligt at lægge det på gulvet i det uopvarmede sommerhus, det skal med hjem i varmen
• ukrudtsplanten padderokke har en helt enorm voksekraft
• hvis man vil lave pandekager over gløderne fra et bål, så skal bålet startes op med mere end 3 stykker brænde
• selvom ejendomsmægleren syntes at haven skulle pløjes op og startes forfra, og naboen synes at huset burde jævnes med jorden, så kan man ud af en ejendom der ikke har været rørt i mange år godt skabe sig et fredeligt helle ved håndkraft

Både min mand og jeg cykler meget. Min mand cykler både hele vejen til/fra arbejde, og en del i fritiden, både racer og mountainbike. Jeg selv cykler 20 km om dagen på min el-cykel, og så cykler jeg jævnligt i lokalområdet: ud og købe ind, over til mine forældre, på planteskole osv.

Når man cykler så meget, lægger man mærke til forholdene for cyklister. Nogle steder er der store brede cykelstier, andre steder er der slet ikke nogen. Mange steder er der huller og ujævnheder i belægningen, og man kommer også ud for at indretning af veje, kryds og udkørsler er indrettet uhensigtsmæssigt i forhold til cykler. Nogle af forholdene er bare irriterende, andre er farlige.

Jeg kommer tit til at tænke på at det og det burde gøres bedre, men jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gå hen med min frustration. Læserbreve og henvendelser til kommunen er vel en mulighed, men jeg tvivler på at det betyder særlig meget.

Nu har jeg meldt min lille familie ind i Dansk Cyklist Forbund. Jeg kan se på deres hjemmeside at de faktisk har noget indflydelse. De bliver bla. hørt af kommunerne. I vores kommune er foreningen repræsenteret i det lokale Trafiksikkerhedsråd og inviteres til at deltage i kommunale arbejdsgrupper om mere principielle spørgsmål.

Det er dansk forenings-kultur når det er bedst. Borgere, der har en fælles interesse, går sammen om at øve indflydelse. Og de lokale politikere har en samlet gruppe mennesker at henvende sig til, når de vil høre hvad der er mest hensigtsmæssigt. Det vil jeg godt være med til.

Igen lader jeg mig inspirere af indlæg på andre blogs. På opfordring fra Therese og Jeppe kommer her et indlæg om det udstyr og de programmer jeg bruger til hverdag. Skal du ikke også være med?

I modsætning til de 2 andre bloggere arbejder jeg i en Microsoft-verden, suppleret med Linux når jeg er på farten. Jeg er ikke sikker på hvor meget nyt og spændende der er at finde hos mig, men jeg synes det er sjovt at høre hvad andre bruger, så derfor også et bidrag fra mig.

Hardware

Min primære PC er en Dell Studio 15,6” – den er lilla, hvilket er en stor glæde og nydelse i hverdagen, og det var en vigtig faktor købsprocessen. Den er 1 år gammel med flg. specs:

• Processor: Intel Core 2 Duo P7350 (2.0GHz, 1066MHz)
• Hukommelse: 4 GB RAM
• Hard Drive: 500GB Serial ATA (5400RPM)
• Styresystem: Windows 7
• Mest brugte programmer: Firefox, Microsoft Office, Picasa, Sony Ericsson PC Suite. Media Go, Windows Live Photo Gallery

Når jeg er på farten eller i sommerhuset bruger jeg min lille Eee PC 901, en 9″ netbook som er 1½ år gammel.

• Processor: Intel Atom
• Hukommelse: 1 GB RAM
• 20 GB SSD-disk
• Styresystem: Xandros Linux
• Mest brugte programmer: Firefox, Thunderbird

Min mobiltelefon er Sony Ericsson w910i – 2½ år gammel. Jeg bruger den til at høre radio og walkman på på min vej til arbejde. Jeg spiller også spil (Sims3, Zookeeper og Tetris) og surfer nødvendige trafiksider (Metro, Movia, DSB) samt checker sidste nyt på DR Mobil, Twitter og Facebook.

Jeg tager backup af mobiltelefon over på Dell PC’en. Backup af data på PC’en tages af Windows 7′s eget backupsystem over på en 500 GB My Book ekstern harddisk fra Western Digital.

Billeder

Vi tager flest billeder med vores 5 år gamle Sony Cybershot DSC W5. De loades over i min Dell via Windows billedimport. Modificeres i Picasa og tag’es i Windows Live Photo Gallery. Deles med venner og familie via Coppermine Photo Gallery på eget domæne med adgangsstyring.

Mail og kontakter

Mails i eget domæne læses via POP3-klient på mobiltelefonen og via IMAP i Thunderbird på Eee. Downloades i Microsoft Outlook på Dell’en. Kontakter ligger i Outlook og synkroniseres via Sony Ericsson PC Suite til mobiltelefonen. Dejlig nemt når man får ny mobiltelefon.

Video

Jeg har fået en FlipVideo Ultra HD af min bror i julegave sidste år, som jeg optager lidt video med. Jeg ved faktisk ikke om man kan få dem i Danmark (min bror bor i Californien og har købt dimsen der). Jeg bruger medfølgende software til redigering. Her kan jeg sætte klip sammen til små film og distribuere dem via Channels til venner og familie.

Sociale netværk

Udover denne blog (som kører WordPress 3.0) er jeg på Facebook, Twitter og LinkedIn. De 2 første opdateres nemt fra mobilsiderne via mobiltelefonen, og ellers bruger jeg webinterfacene på Dell eller Eee. Jeg læser blogs via RSS-feeds i Google Reader og holder øje med besøg på min egen blog via Statcounter.

Til eventuelle idiot-taber-indbrudstyve der læser dette med henblik på at stjæle ovennævnte hardware: alle vores naboer er pensionister og holder godt øje med vores hus mens vi er på arbejde. Vi har helt nye døre og vinduer med gode låse – det kan slet ikke betale sig…

Nu går vi ind i eftersommeren. Denne særlige tid, hvor ferien stadig ruller i blodet på os og nogen stadig har ferie, men mange er tilbage på arbejdet og de fleste børn i skole igen. Vi har fået sat livet i perspektiv, nogen overvejer om de skal skilles, rejse jorden rundt eller bare finde et nyt job. Vejret er stadig rimelig godt, og sandalerne er ikke sat væk endnu. Efter forårets blomstring kommer nu den frugtbare høsttid.

For mig er det begyndelsen på en ny sæson af oplevelser. I foråret tilmeldte jeg mig et FOF-kursus i Mindfulness, og det var en stor succes. Det gav mig rigtig meget efter arbejde at skulle ind til Rosenborggade og reflektere over nogle helt andre ting end min hverdag ellers byder på. Se nogen helt nye ansigter og tænke helt nye tanker. Det har givet smag for mere, og her i eftersommeren har jeg tilmeldt mig 4 foredrag/kurser. Mere om mindfulness og meditation, 2 psykologi-foredrag og så et foredrag med brødrene Price. Jeg glæder mig til det hele.

I fjernsynet starter også en ny sæson. Væk er genudsendelserne – som jeg nu ikke har så meget imod, for der er mange gode ting jeg ikke fik set første gang – og snart starter forhåbenlig nye afsnit af Aftenshowet, Liebhaverne, Bonderøven, Annemad og Spise med Price og alt muligt andet godt og mindre godt fjernsyn. Jeg synes det er dejligt at så mange gode mennesker bruger deres kreativitet på at lave noget god fjernsyn til os seere.

Af de mere jordnære ting byder eftersommeren også på en del opgaver med hus og have. En af de store ting er at vi gerne vil male sommerhuset. Det er en tidskrævende opgave, som mine forældre heldigvis gerne vil give en hånd med. Men hvordan ordner vi det sådan at det ikke regner i nogle dage?

Ellers håber jeg at der snart er nogle chili der modner i drivhuset, og det æbletræ som vi fik i bryllupsgave af Mads’ familie har 2 fine æbler på i år for første gang.

Jeg stjæler hermed en blog-idé fra Copenhagen Daily, som er lånt et andet sted fra… Bare et lille indlæg om en piges toiletbord.

Egentlig er jeg ikke en af den slags piger som bruger en masse tid på sit udseende, nok mest fordi jeg ikke bruger make-up. På hverdage tager det 20 minutter fra jeg kommer ud af brusebadet til jeg har tøj på og er ude af døren. Men det betyder ikke at jeg slet ikke gør noget, og her er så min collage af de produkter jeg bruger mest:

Jeg er hjemme fra ferie og på mandag starter arbejdet igen. Det har været en afslappet og indadvendt ferie. Efter en heftig start på sommeren med utrolig mange sociale arrangementer og derefter 11 dage fra hinanden havde min mand og jeg brug for at trække stikket ud og bare være os selv – os to. Selvom vi er under 50 km fra vores hjem når vi er i sommerhus, ville vi gerne føle at vi var VÆK på ferie. Det lykkedes.

Ferien har bestået af en del afslapning og nogle rolig oplevelser. Vi har sovet middagslur og siddet på terrasse og nydt det gode vejr, vi har tændt bål om aftenen og gået ture ud til kysten og set på solnedgang. Tiden har stået stille mens vi har spist is og været ude og bade, og vi har været på smutture til nabo-byerne.

Alting er foregået i et behageligt tempo – det tror jeg vi havde brug for. Jeg besluttede at være offline fra de sociale medier og kun sporadisk gå på nettet når der var noget der skulle undersøges. Mine Facebook-venner og Twitter-followers har sikkert også været glade for en pause fra alle mine opdateringer.

Imorgen formiddag kommer min elskede hjem til mig igen efter 11 dage i alperne. (Hvis man er nysgerrig kan man læse om hans tur på hans egen blog – det er mig der skriver.) Nu skal vi holde ferie sammen i 2 uger. Det glæder jeg mig til.

Jeg regner også med at holde ferie her på bloggen, men jeg kan ikke afvise at jeg i ferien får idéer, tanker eller oplevelser som giver anledning til et enkelt blog-indlæg. Men ellers er jeg tilbage 9. august. Vi ses!

Jeg er alene hjemme i øjeblikket. Mads deltager i et mountainbike-løb i alperne og er væk i 11 dage. Mads’ sport gør at han ind imellem er væk en aften, en dag, en weekend eller flere dage til løb eller træningsture med gutterne. Så klarer jeg skansen derhjemme.

Jeg kan godt lide at være alene hjemme. For det meste nyder jeg at have lidt tid for mig selv, hvor jeg kan vælge aftenmenu og tv-program helt efter min egen smag, eller sidde og nørde med snuden nede i pc’en uden at have dårlig samvittighed over ikke at være social. Før jeg flyttede sammen med Mads boede jeg alene i 10 år, så jeg har en del ’erfaring’ med at leve alene.

11 dage er nu alligevel lang tid. Før han tog afsted havde jeg en lille klump i halsen og forventede at komme til at savne ham meget. Efter at have boet sammen i over 5 år er vi groet lidt sammen og trods Mads’ cykelaktiviteter vant til at tilbringe meget tid sammen. Nu hvor han er afsted går det nu meget godt, faktisk helt fint.

Mads var afsted til samme løb sidste år, og der havde jeg simpelthen så travlt, fordi jeg brugte næsten al min vågne tid på ham: sørge for at sende Tour de France-status på SMS, holde øje med Mads’ resultater online, SMS’e med ham, tale i telefon med ham og skrive blog-indlæg om løbet på hans blog. I år blogger jeg også, men jeg prøver at tage den lidt mere med ro: hænger ud med mine forældre og min veninde, tager på planteskole og andre ting som jeg gør for min egen skyld. Det hjælper også at jeg nu ved hvad det går ud på med løbet og ikke behøver at være bekymret for om det går ham godt.

På mandag kommer han hjem igen. Det skal blive dejligt. Og så har vi 2 ugers ferie sammen – herligt.

Jeg er vild med soulmusik, og en af mine absolutte favoritter er Stevie Wonder. Hans genialitet og talent er enormt. Hans musik får mig til mere end at vippe med foden; jeg får lyst til at både synge og danse, og når jeg er alene så gør jeg det. Musikken giver mig også en stor lykke-følelse  - det er ret fantastisk hvad den mand kan. Jeg ELSKER Stevie Wonder for den oplevelse han giver mig med sin musik.

Imorgen spiller han koncert i Danmark. Det er stort at sådan en stor stjerne kommer til byen. Det foregår i Parken, hvor der vist kan være over 40.000 mennesker. Jeg har været til koncert i Parken 1 gang før, og dengang var jeg meget skuffet – jeg forlod stedet med en følelse af at det ikke var pengene værd og at jeg aldrig ville komme igen.

Først og fremmest var lyden elendig. Dertil kommer, at når det er så stort så er man meget langt væk fra kunstneren. Når man er 170 cm høj kan man ikke se andet end ryggen af andre koncert-gængere. Det er som om at folk der går til koncert alle sammen er højere end 185?

Min konklusion da jeg hørte om Stevie-koncerten var, at jeg ikke ville tage afsted. At stå der alene imellem høje mennesker der ryger, drikker øl og snakker højt med hinanden er ikke nogen oplevelse, når der hverken er lydmæssig eller visuel kontakt med kunstneren. Heller ikke selvom det er en legende som Stevie Wonder der sidder oppe på scenen. Bevidstheden om at et musikalsk geni er i nærheden, er ikke i sig selv tilstrækkeligt for mig til at udholde menneske-mylder, cigaretrøg og en udgift på mindst 400 kr. – der mærker jeg at jeg er blevet ældre.

Men det knuser mit hjerte – jeg synes bare det er så ærgerligt når nu manden endelig er i Danmark at det skal foregå på sådan et kæmpe stadion. Tænk en oplevelse det kunne have været hvis han kom i Vega? Det er han nok alt for stor til, men jeg hørte da lige i radioen i morges at der ‘kun’ er solgt 18.000 billetter – det er vist under halvdelen af hvor mange der kan være i Parken.

På både på min nuværende og tidligere arbejdspladser har der været mulighed for at spise sin frokost udendørs i sommerhalvåret. Alle steder har arbejdsgiveren investeret i anlæg af en fin terrasse og købt borde og stole.

Desværre er der ikke nogen af de omtalte arbejsgivere der har investeret i parasoller, så frokosten skal indtages lige under middagssolen. Det afspejler nok også hvad de fleste af mine kolleger kan lide. Der er kun ganske få der sidder indendøre i kantinen på sådan en sommerdag, og de få skyggepladser udenfor er ikke besat.

Som jeg skrev om tidligere på ugen, trives jeg ikke så godt med meget høje temperaturer. Det handler dels om at jeg ikke har det godt kropsligt med at være varm, men også solen i sig selv er et problem. Mit mørke hår gør at jeg bliver brandvarm oveni hovedet, og det giver mig hovedpine og gør mig ør. Dertil kommer at min hud bliver nemt skoldet og jeg får nemt soleksem.

“Så kunne du jo tage solcreme på” vil nogen indvende. Ja, og solhat, solbriller og lange ærmer. Men det vil ikke ændre på at jeg ville blive mere varm end rart er for mig. I bund og grund hader jeg at have solcreme på, jeg har endnu ikke fundet et mærke som man ikke bliver lidt fedtet/klistret af. Og så må jeg sige at jeg synes både varm og kold mad meget hurtigt bliver uappetitlig når den står midt i solen.

Alt i alt har jeg mange grunde til ikke at spise frokost i solen. Jeg har for flere år siden taget en beslutning om ikke at sætte mig udenfor i frokosten. Jeg får frisk luft og lys hver dag på mine cykelture morgen og eftermiddag, hvor UV-indexet er lavere. Når det ikke er for varmt går jeg ofte en lille tur rundt om bygningen efter frokost. Og hjemme kan jeg sidde udenfor i skygge.

Det er en model der passer mig meget bedre. Jeg bliver endda lidt brun på armene af det. Men det betyder også, at jeg spiser frokost alene en del dage, når det er en solrig sommer som i øjeblikket. For jeg vil selvfølgelig ikke bede mine kolleger spise inde, når nu de hellere vil sidde udenfor.